ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Thornings nytårstale gav ekko på Twitter

authorimage
BLOGS
Af: Mikkel Krogsholm
8. januar 2015

Mens Statsministeren i sin nytårstale konstaterede, at ”regeringens politik virker”, blev talens indhold (og regeringens politik) flittigt debatteret og kommenteret på Twitter. Vi samler op på årets første, politiske begivenhed, der også gav genlyd på sociale medier.

Indlæg af: Mikkel Krogsholm og Dennis Sørensen
Værktøj: Frekvensanalyser

Krudtrøgen fra aftenen forinden havde knap lagt sig, da tømmermænds ramte danskere satte sig til rette foran tv-skærmene for at høre og se Statsminister Helle Thorning-Schmidt give sin nytårstale for 2015 den 1. januar. På mange måder var talen en bemærkelsesværdig begivenhed. Talen markerede på en gang, at Danmark går ind i et valgår, samtidig med, at talen meget muligt kan blive den sidste af slagsen for den hårdt pressede Thorning. Nogle kommentatorer kalder det en krise, og det er ikke nogen hemmelighed, at de politiske hovedpiner har tæret på regeringen, men mest af alt på Socialdemokratiet, der synes ude af stand til at stoppe vælgerblødningen til Dansk Folkeparti.

Men Thornings tale gav også anledning til, at danskere, politikere, kommentatorer og organisationer kunne kickstarte året på #dkpol og debattere og kommentere indholdet af talen, alt imens talen blev sendt ud i æteren. Det fremgår tydeligt af grafen nedenfor, der viser at langt størstedelen af tweets med #nytaarstale blev skrevet under og i kølvandet af talen.

Et trekløver fra Ventres Ungdom bestående af @Emilieserinapil, @JoachimKoefoed og @TobiasBaadsgaar var blandt de mest aktive ved tasterne, mens Özlem Cekic som den eneste politiker i top ti havde travlt med at skrive tweets under nytårstalen.

Også Bente Sorgenfrey, formanden for FTF (Hovedorganisationen for 450.000 offentligt og privat ansatte), var på banen for at påvirke samtalen omkring Thornings tale og fik sig tweetet ind i top ti:


Næsten halvdelen af alle #nytaarstale-tweets var enten retweets eller spam. Der var dog nogen, der formåede at trænge igennem støjmuren. Blandt dem der skabte mest engagement, finder man Enhedslistens gruppeformand Stine Brix, der med dette tweet kræver handling fra statsministeren:

 

 

 

Også Lisbeth Zornig, ejer af Huset Zornig, benyttede lejligheden til at kommentere på talen, og dermed påvirke dagsordenen med dette engagement-skabende tweet:


Journalisten Casper Dall, leder af Dagbladet Informations Christiansborg-redaktion, rammer plet med dette tweet, der var det mest populære tweet, hvad angår retweets og antallet af ”foretrukne”:

 

 

 

Dall antyder i sit tweet, at Thornings afsluttende bemærkning ”Vi skal passe på det Danmark, vi kender” skal bruges i kampagnemæssig sammenhæng. Som bekendt fik Dall ret i sin forudsigelse. Og dermed har vi slået kimen af til temaet for næste uges blogindlæg, der kommer til at tage udgangspunkt i Socialdemokratiets #detdanmarkdukender-kampagne, som blev lanceret kun et døgn efter Thornings nytårstale.

Profil
Mikkel Krogsholm authorimage Mikkel Freltoft Krogsholm er CEO i analysebureauet 56north. Han har speciale i public affairs, politisk kommunikation og digitale netværk. Her på bloggen skriver han om tal og analyser, der fortæller om politikere og meningsdanneres gøren og laden på de sociale medier.

Tidligere bloggere på borsen.dk