Nullernes angreb

I går blev ti ansatte på den franske satiriske avis Charlie Hebdo og to betjente nådesløst mejet ned af ukendte mænd med kalasnikhov-rifler. Drabsmændene var efter al sandsynlighed islamister, der ville hævne de mange Muhammed-tegninger, avisen i tidens løb har bragt.

Dette er ikke blot et anslag mod ytringsfriheden. Det er også en dyb sorg for de dræbte, deres venner og deres familier. Der er grund til at dvæle ved den tragiske omstændighed, at konkrete mennesker i en konkret verden pludselig ikke er mere, som en bekendt på Facebook formulerede det.

Men der er også grund til at dvæle ved den svaghed, som angrebet er udtryk for.

Islamismen, den fundamentalistiske tolkning af Koranen, er en religion for nuller. Nuller, der intet er, som intet af værdi skaber, og som højst kan stræbe efter at fratage andre det, de har. Deres mission er negation.

Islamistiske stater producerer intet af værdi, men eksisterer kun i kraft af den olie, de pumper op af jorden. Og når islamismen rodfæster sig andre steder i verden, sker det i høj grad takket være gavmilde velfærdsstater.

Som den frafaldne imam Ahmed Akkari beskriver i sin selvbiografi, er det fleste islamistiske imamer og deres tilhængere på offentlig forsørgelse. Moskeerne finansieres af oliestater eller drives forklædt som børne- og ungdomsforeninger, hvilket udløser kommunal støtte. Og koranskolerne modtager offentlig støtte, selv om de ikke overholder basale krav til undervisningen.

Det siger sig selv, at man intet producerer ved at terpe koranvers hele dagen. Og et samfund, der lukker sig om sig selv og sin forstenede overtro, mangler den innovation, der skal til for at skabe vækst. Forudsat at vi får øjnene op for velfærdsstatens ødelæggende egenskaber og holder op med at finansiere kampen mod os selv, vil islamismen slide sig selv ihjel. Som IS, der er i færd med at rådne op indefra, uafhængigt af vestlige bomber.

Det åbne samfund er islamismen overlegen. Frihedsrettigheder slår fundamentalisme. Derfor er der grund til at smile, midt i tragedien.