Genoptryk Muhammedtegningerne
Efter det horrible attentat mod Charlie Hebdo er det i skrivende stund et åbent spørgsmål, hvilke danske medier der torsdag genoptrykker en eller flere af Muhammedtegningerne. Især for danske medier handler det om loyalitet, for angrebet i Paris var rettet mod netop den avis, der har slået nogle af de største slag for ytringsfrihed og satire - på danske mediers vegne.
Franske medier var i antal og reaktion nok de mest loyale i verden, da det var nordiske ambassader, som brændte i 2006. Og få om nogen var modigere end Charlie Hebdos medarbejdere. Man kan med andre ord tjene både ytringsfriheden og ære de myrdede ved at gøre netop det, som de formentlig selv ville have gjort, hvis de stadig havde muligheden.
De objektive journalistiske kriterier for genoptrykning er også til stede. Folk bør kort og godt have mulighed for at se, hvad der er baggrunden for den blodige massakre. Man bør som mediebruger kunne se, hvad der får fanatikere til at begå uhyrligheder.
Der er også argumenter, som taler imod en genoptrykning. Man kan med en genoptrykning provokere moderate muslimer, som sørger sammen med de sørgende og deler afskyen for terrorister, der kaprer islam.
Men dette argument er en fejlslutning. Hensigten med en genoptrykning er ikke at fornærme moderate muslimer, og de vil i øvrigt for en god del forstå, hvorfor det er nødvendigt at værne om ytringsfriheden - ved netop at bruge ytringsfriheden.
Gerningsmændenes identitet og nøjagtige motiv er i skrivende stund ikke kendt, vil nogle indvende. Det er eksempelvis, hvad Politikens chefredaktør Bo Lidegaard sagde sidst på eftermiddagen til DR Orientering. Interviewet efterlod indtryk af, at Politiken igen vil gå på kompromis med ytringsfriheden.
Terroristerne kan vinde på andre måder, nemlig hvis modreaktioner går ud over uskyldige. Vi må ikke blive overmandet af hverken vrede eller afmagt, som Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen ganske fint har formuleret det.
Tilbage står, at morderne på gerningsstedet ifølge flere kilder råbte ”Allah er stor”, samt at Muhammedtegningerne nu er hævnet.
Alene derfor bør ansvarlige medier reagere ved at genoptrykke tegningerne.
Reagerer man ikke, har man også truffet et valg.
Så har man bøjet hovedet og accepteret et af de mest brutale anslag mod ytringsfriheden, der længe er set.

- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak