Vejen til overflod

Karl Iver Dahl-Madsen

Menneskenes historie i nyere tid er enkel nok. Vi bliver stadig flere, vi lever stadig længere og vi bliver stadig rigere. Der er dog (store) udsving på vejen og udviklingen har midlertidige omkostninger over for naturen. I den rige del af verden ser vi imidlertid, at den tilbagegang i biodiversiteten, der er en nødvendig omkostning ved menneskelig udvikling, er vendt og at vi skaber og genopretter natur.

Hvis vi ser ind i fremtiden, er det ligeledes en kendsgerning, at der ikke er fysiske begrænsninger for, at 10+ mia. mennesker kan leve i materiel overflod, f.eks. mindst på linje med det niveau som den højere middelklasse i USA lever på i dag. Samtidig med, at naturen kan trives i bedste velgående.

Det er et budskab, der overrasker mange, da medierne flyder over med varsler om økologisk dommedag og knaphed på alt mellem himmel og jord.

Der ville da også være grund til bekymring, hvis der virkelig var reelle fysiske begrænsninger for denne udvikling mod overflod.

Men det er der ikke. Den vigtigste fysiske faktor er energi. Hvis vi har energi nok, kan alle fysiske knapheds- og forureningsproblemer løses. Og det har vi. Menneskene bruger i dag kun 1 / 8000 del af den solenergi, der rammer jorden, og tænk så på al den energi, der rammer ved siden af.

I dag bruger vi faktisk solenergi - lagret i form af kul, olie og gas - som vores primære energiforsyning. Når vi stadig ikke har omlagt til at bruge den direkte indkommende energi, er det fordi det endnu er alt for dyrt i forhold til de fossile brændstoffer. Men energien er der i rigelige mængder, også i form af kernekraft og fusionsenergi, til at sikre en fremtid i overflod.

Når jeg diskuterer disse ting, bliver jeg tit mødt med en påstand om, at jeg er det eneste menneske i verden, der har dette synspunkt.  Det er jeg sådan set ligeglad med, for kendsgerninger afgøres ikke ved afstemning. Men for god ordens skyld er der mange andre derude, som jeg har ladet mig inspirere af, eller som er kommet til samme konklusion.

Her er en gennemgang af forfattere og værker, som jeg kan anbefale den læser, der gerne vil have et retvisende billede af verdens tilstand og fremtid, og ikke kun nøjes med DR og Politiken segmentet:

Jeg vil starte med at nævne Herman Kahn, mest kendt som strategisk kernevåben analytiker. Han var imidlertid en dygtig futurist, med stor disrespekt for den antivækst tankegang vi også ser i dag.

Kahn udtalte for ca. 50 år siden følgende:

For if enough people were really convinced that growth should be halted, and if they acted on that conviction, then billions of others might be deprived of any realistic hope of gaining the opportunities now enjoyed by the more fortunate.

Et udsagn som er lige så aktuelt i dag, som det var dengang.

Ellers er den moderne talsmand for vejen til overflod, Julian Simon, som med sit hovedværk: The Ultimate Ressource II, beskriver, at den eneste knappe ressource er mennesket og menneskets iderigdom.

Et Simon citat:

The material conditions of life will continue to get better for most people, in most countries, most of the time, indefinitely. Within a century or two, all nations and most of humanity will be at or above today's Western living standards. I also speculate, however, that many people will continue to think and say, that the conditions of life are getting worse

I Wired fik Julian Simon en fantastisk omtale som the Doomslayer, i det han med aldrig svigtende energi nedskød dommedags argumenter fra tågehorn som Ehrlich.

Simon var den direkte inspiration for Bjørn Lomborg, som omkring 1997 satte sig for sammen med sine studenter at pille Simon ned. Men i stedet måtte Lomborg erkende, at Simon havde ret, og derefter udgav Lomborg selv sit hovedværk: The Sceptical Environmentalist, som gav en retvisende fremstilling af verdens tilstand.

Det interessante var og er den furore, der omgav og stadig omgiver Lomborg. Her kommer en venlig, veltalende og præsentabel mand og viser, at jorden og menneskene er på rette vej. Det bliver mange folk rasende over at høre. Folk, som åbenbart kun kan have det godt, hvis det går skidt.

Ca. samtidig og sikkert med samme inspiration som Lomborg udgav Martin Ågerup sin Dommedag er aflyst debatbog med samme budskab.

I 1997 skulle jeg til Thailand for at undervise miljøingeniører på Asian Institute for Technology. Jeg satte mig for at blive klogere på de globale forhold om miljø og udvikling og stødte hurtigt på Julian Simon mm. Det inspirerede mig til at arrangere et Seminar om Growth Unlimited på AIT. Det blev meget vel modtaget hos de asiatiske deltagere, som gerne stille griner af europæernes fremtidsangst, og som bare løser problemerne uden så meget snak.

I år 2000 redigerede Ronald Bailey, som er videnskabsjournalist hos Reason magasinet, publikationen: Earth Report 2000.

Hvor ville det dog være dejligt, hvis der var blot (én) videnskabsjournalist i danske medier, der kunne se ud i horisonten og ikke pladask falde for alt det grønne jammer.

Et par nyere værker i samme skuffe er Indur Goklanys: The Improving State of the World (2006) og Matt Ridleys: The Rational Optimist (2011)

Jeg vil slutte med et citat fra Economist, som holder mig i godt humør, når jeg sommetider bliver mobbet på Facebook etc:

By contrast the prophets of abundance, who insist that no crisis is looming, get little media coverage. They are irrepressibly, sometimes irritatingly, optimistic. So far, they have also almost always been right. The Economist, Dirt Poor, March 21st 1998

Profil

Karl Iver Dahl-Madsen

Karl Iver Dahl-Madsen

Karl Iver Dahl-Madsen blogger om grønne udfordringer, vækst uden grænser, biologisk produktion, teknologi og futurisme.

Karl Iver er civilingeniør og uafhængig strategisk rådgiver - fortrinsvis om mad & miljø. Læs mere om Karl Iver på www.dahl-madsen.dk

Twitter