Hos højrefløjens mænd bølger negativiteten højest

Er de unge mere sure end de gamle folketingspolitikere? Er kvinderne mere skrappe end mændene? I dette indlæg undersøger vi, om demografiske variable har betydning for de danske folketingspolitikeres sprogbrug.

Indlæg af: Mikkel Krogsholm og Dennis Sørensen
Værktøj: Holdningsanalyse

I løbet af november måned har vi har haft fokus på sentimentanalysen som et redskab til at undersøge de danske folketingspolitikeres sprogbrug på sociale medier. Vi har blandt andet set, at de politikere, der anvender mere neutrale ord i deres digitale udmeldinger, skaber mere engagement end det er tilfældet for de tweets og statusopdateringer, der er i overvejende grad er positive eller negative.
I dette foreløbige sidste indlæg i føljetonen om politikernes holdninger skal vi undersøge om demografiske variable har afgørende betydning for, om folketingspolitikerne er mere eller mindre positive eller negative.
På et helt overordnet partiniveau viser en analyse af det samlede sprogbrug for partierne, at ingen af partierne er deciderede negative. Enhedslisten er dog faretruende tæt på at ramme under nul.

Regeringspartierne, Socialdemokratiet og de Radikale Venstre er overvejende mere positive end de andre partier. Spørgsmålene der melder sig, er, 1) om det er et særpræg forbeholdt socialdemokrater og radikale politikere? og 2) om dette vil ændre sig, såfremt de to partier kommer til at være i opposition efter næste valg? Det vil tiden vise.
I vores undersøgelse har vi også kigget på, om der er særlige grupper, der er mere negative end andre. Tallene viser, at dette gør sig gældende for mænd på højrefløjen, der er markant mere negative end andre grupper.

Men kigger man på den aldersmæssige fordeling er der ikke noget, der tyder på, at det har afgørende betydning om man er ung eller gammel.