Kan vi huske olieprisen på $ 150?

En række regulerings- og regnskabsmæssige problemer relateret til Governance, Risikostyring og Compliance (GRC) er dukket op i kølvandet på den nuværende globale finansielle uro. Et væsentligt spørgsmål drejer sig bl.a. om de problemer med prisen på råolie som vi oplevede i 2008, og manglen på risikostyring af regnskabs- og balanceposterne. Vi oplevede olieprisens voldsomme styrke til at påvirke den række af uhensigtsmæssigheder som det globale finansielle system lider under. Miseren skyldes sikkert at de nuværende GRC krav ikke regulerer råvarerne som de egentlig burde. Lærestregen var at Varebørserne ikke er og aldrig må blive behandlet som et »aktiv« ('asset class') i bankernes og andre finansielle virksomhedernes balancer. G-20 møde Det seneste G-20 møde som er det ideelle forum til at behandle sådanne spørgsmål, nåede ikke at behandle dette specifikke spørgsmål. GRC elementer skal i fremtiden sikre, at den fremtidige finanspolitiks ustabilitet ikke fører til oliepriser på over 150 $ eller mere og reducere spekulanternes muligheder. Stabile råvaremarkeder bør fremover afspejle de grundlæggende elementer i den reelle økonomi og det bør tilstræbes at prisen for en tønde olie bestemmes udelukkende af det reelle udbud og efterspørgsel. G-20 topmødet var på mange måder historisk; Vi oplevede et balanceskift mellem de reelle økonomiske magthavere. Vi oplevede at både de udviklede lande og udviklingslandene sad ved det samme bord, som ligeværdige partnere for at finde fælles løsningsmodeller, og mødet blev fortolket som værende passende konstruktivt ved at fokusere på de opnåelige mål, reformer og øgede ressourcer til IMF. Kina’s krav om en ny global valuta kommer vi sikkert til at høre mere om i fremtiden. Globale råvaremarkeder Der var dog også andre afgørende dimensioner af krisen som blev taget op under G-20 mødet. Der er behov for en langt strammere regulering af de globale råvaremarkeder. Lande som Frankrig og Tyskland ønskede mere regulering af alle faktorer for at regulere det yderst effektive globale finansielle system. Selv producent lande ville sandsynligvis stemme til fordel for mere regulering af råvaremarkederne. Pris volatilitet har medført betydelig ustabilitet i deres og andre producentlandes økonomier. Det er kun ni måneder siden at vi oplevede oliepriser på $ 147 og at inflationen nærmede sig et tocifret tal. Samtidig forsøgte nogle markedsøkonomi fundamentalister at retfærdiggøre den voldsomme stigning i råvarepriserne på grundlag af højere efterspørgsel og stramme leverancer. De efterfølgende fakta og analyser har vist at det ikke var de reelle begrundelser for den voldsomme stigning i olieprisen. Det er nu temmelig klart, at den kraftige stigning i råvarepriserne i det store og hele var et produkt af to væsentlige dynamikker i de finansielle markeder: 1. Pro-cyklisk finansiering: Bankerne optog gæld og brugte provenuet til at købe aktiver. Dette bevirkede at priserne steg og gav det indtryk, at bankens balancer var sundere end de rent faktisk var. Dermed tilskyndedes bankerne til at påtage sig endnu mere gæld. Dette medførte en voldsomt overskydende likviditet som flød overalt i det hypereffektive globale finansielle system. 2. Den anden dynamiske faktor var, at råvarerne i stigende grad fik status af et »aktiv« ('asset class') i deres egen ret. Dette betød, at i stedet for de traditionelle spillere som leverandører og slutbrugere, blev råvaremarkederne domineret af helt andre aktører. Fra højt gearede hedgefonde til pensionsfonde med "rigtige” penge. Det var hovedsageligt denne kombination af en enorm adgang til likviditet og ekstern investor interesse, som resulterede i at råvarepriserne nåede det niveau, de gjorde. Beviset for denne påstand er den aktuelle elasticitet på olieprisudviklingen de sidste 9 måneder. De daglige prissvingninger før finanskrisen var også kendetegnet ved storstilet finansiering fra investorerne. De grundlæggende vilkår for udbud og efterspørgsel kunne ikke retfærdiggøre at prisen steg og faldt med $ 10 eller mere fra den ene dag til den anden, flere dage i træk. Hvis GRC og navnlig risikostyrings elementer i de finansielle og andre virksomhederne var på plads havde denne cykliske eller nærmest cirkulære konstruktion af oppustede aktivmasser og en øget gældsætning ikke fundet sted. Der kan forventes en række nye krav til risikostyring i den kommende tid for at markederne kan fungere optimalt. En hel del af disse nye krav, som får effekt på tværs af virksomhederne vil blive behandlet på Copenhagen Compliance konferencen (http://www.copenhagencompliance.com/) i næste måned hos Dansk industri. Opfølgning af de nuværende og de kommende GRC kravene vil medvirke til at opretholde en sund balance mellem regulering og velfungerende markeder.