Det er klogt at være klimaskeptiker

Det er sket visse fremskridt i tonen i klimadebatten i Danmark. For ikke så lang tid siden blev folk, der havde en anden mening om klimaet og løsningen på evt. klimaproblemer end denne verdens Rasmus Helveg Petersen’er kaldt ”klimabenægtere”. Et absurd udtryk, fordi man da ikke benægte, at der er et klima, og samtidig dybt perfidt, da det refererer til ”holocaustbenægtere”, med dette udtryks indhold af idioti og skam.

Nu hedder det med et lidt pænere udtryk: klimaskeptiker, men det antydes stadig, at man er på Herrens mark, hvis man ikke råt for usødet æder den herskende menings forståelse af klimaproblematikken.

Jeg vil gerne klart give til kende, at jeg dybt skeptisk, og derfor klimaskeptiker, over for den gængse opfattelse af klimaproblemet, som kort kan udtrykkes således:

Klimaet er et exceptionelt stort globalt problem. Det er helt sikkert, at det bliver meget varmere om hundrede år, og at denne opvarmning vil få massive negative konsekvenser på grund af opvarmningen som sådan, og i forbindelse med en forøgelse af ekstreme vejrhændelser. Der er kun en løsning på problemet, nemlig en nedskæring af forbruget af fossile brændstoffer. Den grønne omstilling er gavnlig for den globale økonomi. Vi skal i gang nu, ellers er det for sent.

Det er forkert fra ende til anden, og slet ikke hvad videnskaben (IPCC og peer-reviewed science) siger.

Et retvisende billede af virkelighedens klima kan man finde i den videnskabelige litteratur og på et utal af websider, hvoraf jeg vil anbefale at starte med Judith Curry, og det lyder som følger:

Klima er ikke exceptionelt problem, men en overskuelig udfordring og skal prioriteres på linje med mange andre udfordringer. Det er langt fra sikkert, at det bliver meget varmere om hundrede år. Opvarmningen er ikke nødvendigvis skadelig og har indtil nu generelt været positiv. Der er meget lidt belæg for påstanden om, at ekstreme vejrhændelser påvirkes af opvarmningen. Der er mange andre løsninger end nedskæring af fossile brændstoffer. Der er god tid til at finde gode og kosteffektive løsninger. De nuværende løsningsforslag med bindende internationale aftaler om kommando nedskæring af fossiler virker ikke, og er meget dyrere end omkostningerne ved klimaforandringerne. Den grønne omstilling er skadelig for den globale økonomi, da den koster jobs uden for den grønne sektor og fordi forudsætningen om stigende priser på fossile brændstoffer ikke nødvendigvis holder.

Som jeg tidligere har skrevet i en kronik i Børsen er der meget få forskere og iagttagere, der ikke anerkender, at menneskene har indflydelse på klimaet. Men de relevante spørgsmål er, hvor store forandringerne vil blive, hvor stor en del af forandringerne er antropogene, om forandringerne hovedsagelig vil være gavnlige eller skadelige og hvad der så det rigtige at gøre?

Denne komplekse problemstilling er der ingen sikre svar på. Det er helt legitimt, men ekstremt dyrt – det koster ifølge CEPOS f.eks. Danmark knap 30 mia. kr./år – at gå CO2 reduktionsvejen. Men det er ligeså legitimt, og meget fornuftigere efter min mening, at ruste sig til tilpasse sig evt. klimaforandringer ved at bruge løs af de fossile brændstoffer og derved opbygge human kapital og forstærke den globale økonomi. Tiden kan man så bruge på at blive klogere på problemet og som Lomborg foreslår på at udvikle nye, billige og rene energikilder, som kernekraft, fusionsenergi og solkraft (herunder solsatelitter).

Varm og rig er nu en gang bedre end kold og fattig.