Olieprisfaldet er en sort svane

En af de ting der gik galt i OW Bunker var åbenbart, at virksomheden ikke i tide fik indstillet sig på faldende oliepriser, men regnede med, at de ville rette sig. På den måde er OW Bunkers kollaps  et eksempel på, hvad der ofte sker, når noget uforudset optræder. En sort svane, som Nicholas Taleb har kaldt det, fordi alle i udgangspunktet troede, at svaner var hvide, men så dukker der pludselig en sort svane op og ændrer hele virkelighedsbilledet.

Vi kan ikke forudsige sorte svaner, det er hele pointen. Men vi kan indstille os på at reagere fleksibelt, når de optræder. Det er formentligt derfor, erhvervsledere taler så begejstret om agility. Et nyligt eksempel kunne være A. P. Møller – Mærsk, der reagerede på det nye energiscenarie ved at sætte et stort investeringsprogram i oliesektoren på pause.

Bag olieprisfaldet ligger, som bekendt, den stigende udvinding af skiffergas, der dramatisk har ændret energibalancen i verden. Olieproducenterne i Mellemøsten må indstille sig på en længere periode med stagnerende priser.  Men der er muligvis mere i det end som så. Udviklingen i solenergien overrasker åbenbart positivt, så den i løbet af en periode mange steder kan være kommercielt bæredygtig – uden subsidier. Et land som Saudi Arabien – der traditionelt har været swing producer i OPEC ved at holde sin egen produktion nede for at holde olieprisen oppe – må stille sig selv spørgsmålet: Skal vi holde tilbage igen og kompensere for den aftagende efterspørgsel som følge af skiffergassen? Hvad sker der på længere sigt med værdien af den olie, vi har i jorden? I værste fald risikerer vi at brænde inde med den eller måtte afhænde den til spotpris, hvis solenergien virkelig vinder frem. Så hellere sælge noget mere nu, mens der stadig er efterspørgsel – selv om det presser prisen. Derfor kan olien sagtens komme ind i en faldende prisspiral.

Et nyt energiprisregime vil øge behovet for agilitet mange steder i samfundet. Hvad vil der for eksempel ske med den danske vindmøllesatsning? Hvor hurtigt vil den danske stat være i stand til at bremse op? Hvad med DONG? Hvornår vil pensionskasserne slå bak? Vil vindmøllerne stå tilbage som det synlige bevis på århundredets største fejlinvestering? Bortset naturligvis fra deres æstetiske værdi.

Vi kender ikke fremtiden og kan ikke vide, om den vil udvikle sig som skitseret. Men vi er nødt til at forholde os til, at den globale økonomi og herunder netop energisektoren er meget omskiftelig. Et budskab i agility management er, at man må holde sine optioner åbner – og altså ikke binde sig for meget til enkelte satsninger.  En fleksibel investering kunne omvendt bestå i at forbedre elnettet, fordi det ser ud til, at mange af de nye teknologier må gå den vej til forbrugeren.

Energipriserne har i en periode været historisk højere, og det har sat gang i øget forretningsudvikling, hvilket skiffergassen kun er et eksempel på. En god ide i den situation er at vente og se, hvad der sker, så vi kan plukke blandt de teknologier, der viser sig at vinde. Danmark er for småt til at påvirke den globale energisituation, men vi kan sagtens komme til at betale for den.

En anden kilde til omstilling er et godt egenkapitalgrundlag, der giver mulighed for at reagere på overraskelser, mens gæld omvendt vil sige, at man fraskriver sig fremtidig handlefrihed. Det gælder i erhvervslivet, f.eks. i en virksomhed som OW Bunker. Der skal være noget at stå imod med i en usikker verden. Men det gælder også på samfundsniveau, hvis staten eller borgerne pludselig finder, at de må til lommerne. I kraft af en stor gæld er Danmark på den måde et af verdens mindst fleksible samfund.