Dårlig omtale er ikke altid bedre end ingen omtale

”Hr. og Fru Pimp på anklagebænken” Sådan lød overskriften på Ekstra Bladets tophistorie på nettet fredag morgen. Samtidig føres erhvervskoryfæet og milliardæren – nuværende eller forhenværende – Erik Damgaard og hans hustru Anni Fønsby ind for retten i Odense til retsmøde efter, at de torsdag blev anholdt på deres gård i Kokkedal. Det kan næppe blive værre: En sådan overskrift udpensler på den mest pinlige og triste måde den succesfulde finansmand Erik Damgaards ydmygende fald fra toppen af samfundet til faretruende tæt på bunden. Han havde alt, endda i stor overflod – penge, magt, anerkendelse, og selvom ingen er skyldige, indtil det modsatte er bevist, har han alligevel rent imagemæssigt sat det meste over styr på bare et par år, for under alle omstændigheder har han tabt sin anseelse og den store respekt, der omgav ham som forretningsmand. Selvom han så ud til at have alt, var der dog måske én ting, der måske lokkede – opmærksomhed og kendis-status. Om det har været en bevidst strategi at søge det, eller om Erik Damgaard bare ikke tænkte sig om (det er jo meget oppe i tiden), er ikke til at vide. I hvert fald var det en fatal fejlbedømmelse i forhold til beskyttelse og pleje af sit image, da han og hustruen helt ubegribeligt valgte at være hovedpersoner i deres eget reality-show ”Erik og Anni goes til Hollywood”, hvor højdepunkterne var, når de var i nærkontakt med kendisser som Svend Ole Thorsen og Britney Spears. Programmet var forsøgt pakket ind som et erhvervsfremstød, men seerne på den pågældende tv-kanal, som sendte serien – Kanal 4 – er ikke kendt for at være specielt erhvervs-interesserede. Serien var derimod ekstremt underholdende, og da der i en seance på tv-branchens årlige sammenkomst – TV-festivalen – blev vist flere klip fra serien, skreg tv-folkene af grin – ikke fordi Anni og Erik var sjove med vilje, men snarere over det højst umage par, der på grotesk vis gjorde tv-oplevelsen i serien til et absurd freak-show. Folk grinede desværre ad og ikke med kendisparret. Enten var Erik Damgaard havnet i sine følelsers vold ude af stand til at se sig selv og sine handlinger køligt og velovervejet, eller også skelede han til salig Simon Spies, der på mesterlig vis magtede at udnytte den kulørte presse til det yderste og til sin egen rendyrkede økonomiske fordel. Måske så den tidligere IT-direktør en mulighed for at bruge denne altfortærende del af pressen til at booste den ny virksomhed, som tv-serien var tiltænkt at skulle promovere. Damgaard valgte med tv-serien at acceptere en helt anden type af presseopmærksomhed, end han havde været vant til fra erhvervspressen. Man siger netop, at hvis man har inviteret pressen med til brylluppet, må man finde sig i, at de også dukker op til skilsmissen. Det er kun de allermest drevne kendisser, som for alvor forstår omfanget af den mekanisme og kan håndtere det. Alle andre får et chok. Hvad er så læren? Man kan sagtens bruge ikke bare erhvervspressen, og den brede presse, men så sandelig også sladderpressen til egen fordel, jf. tidligere nævnte Simon Spies. Spies så netop, hvordan selv dårlig omtale var bedre end ingen omtale, men han havde også blikket for at skabe dårlig omtale på den fede måde. Derved bevarede han sin respekterede position i samfundet helt indtil sin død. I lang tid fremover vil sagen og de seneste par års turbulens omkring Erik Damgaard klæbe til ham. Han kan imødese strømme af dårlig omtale, hvor hans direkte eller indirekte involvering i rufferi og bordeldrift vil blive gentaget, hver eneste gang hans navn bliver nævnt i pressen. Pressen er på den måde selvforstærkende, så jo oftere noget gentages, desto mere eskalerer det og er ikke til at undslippe. Spørg enhver erhvervsmand der har fået betegnelsen "kontroversiel" hæftet på sig - det er hårdt arbejde at slippe af med igen. Man kan højst minimere skaderne ved hjælp af intensivt arbejde. Navnet skal vaskes rent igen, - ikke ved at gå i flyverskjul, men ved at fronte problemet i åbenhed.