Jeg giver op: Hackerne vinder

authorimage
BLOGS
Af: Kristian Hansen
28. nov 2014

Den 8. oktober 2014 skrev jeg her på min blog på Børsen, hvordan en forretningsmands firma var blevet hacket.

Modvilligt var ejeren af et mindre tømmerfirma tvunget til at betale løsepenge til hackerne.

Kort tid efter – den 21. oktober 2014 - modtager jeg en mail fra min webudbyder, hvor jeg blandt andet har min hjemmeside www.kristian-hansen.dk liggende:

"Vi er desværre nødt til at suspendere jeres løsning da vi har observeret hackede filer og phising generelt på jeres website. Kontakt venligst jeres programmør og få renset siden. Vi kan ikke genåbne før problemet er løst.”

Derfor har webhotellet lukket ned.

Jeg modtager den 4. november 2014 endnu en mail, hvor min webudbyder er sat cc.

”Hello,

You are being contacted by a security company in the United States because your email is listed on the WHOIS or I have found your email from the base website. We have been contracted by Apple Inc. to make initial contacts and pursue mitigation of threats targeting their brand and customers.

In this case, your website is hosting phishing content that imitates Apple ID. The URL below contains the exact phish, though your domain may have other malicious files or directories on it. Please examine and remove, and scrub your domain for other files or folders. If you are unable to do that, please refer to your hosting provider or webmaster.

The URL containing the phish has been broken to prevent spam filtering.

hXXp :/ / www . kristian-hansen . dk /components/com_jce/js/ukle/8506/

Thank you,

Keith N

Fraud Analyst

Internet Identity Security Team”

Er der en sammenhæng mellem mit skriv om det hackede tømmerfirma og angrebet på min personlige hjemmeside www.kristian-hansen.dk?

Aner det ikke.

Og det er mig sådan set også lidt underordnet i forhold til mit budskab her.

For jeg kaster ganske enkelt håndklædet i ringen – jeg vil ikke ofre penge på at rydde op efter hackeres ugerninger.

Der er ingen økonomisk fornuft i at skulle hyre en programmør eller firma til at rense min personlige hjemmeside for hackeres ugerninger.

Fordelene ved at have hjemmesiden kørende er simpelthen ikke til at kaste penge efter en rensning.

Derfor giver jeg op: Hackerne vinder.

Min hjemmeside forbliver lagt ned.

Nb. Gad vide hvor mange andre, der har haft hackede hjemmesider, som man enten har måtte bruge flere tusind kroner på at rense eller i stedet har valgt at ligge i graven? Jeg synes i hvert fald at begge dele er en falliterklæring i forhold til bekæmpelse af de personer, der står bag ugerningerne.

Profil
Kristian Hansen authorimage Kristian Hansen er kommunikationschef i Lemvig Kommune og har mange års erfaring med journalistik og strategisk kommunikation.

Han er forfatter til flere erhvervsbøger og er uddannet cand. scient.
pol. fra Aarhus Universitet.

På Borsen.dk blogger han primært om vores digitale samfund og det jyske erhvervsliv.

Indlæg er udtryk for hans personlige holdninger.


Tidligere bloggere på borsen.dk