Størrelsen betyder noget

Hvor mange forlag findes der i Danmark? 20? 200? 2000? Mange svarer 20 eller 200. Men det korrekte svar er væsentlig flere og i hvert fald mere end 1000. Som bogrådgiver hører jeg ofte folk tælle: ”Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, Politiken, Peoples Press …”

Det er tit de samme fem-ti store forlag, folk tænker på, når det handler om at udgive bøger. Det er de rigtige forlag, synes man. Men hvad er resten så? Forkerte forlag?

I forlagsbranchen handler det om at være stor eller lille. Traditionel eller nytænkende. Bogsælgende eller bogskabende. Der er stor forskel på alle forlagene, og størrelsen betyder noget. Men ikke på den måde, som de fleste formentlig antager.

På store forlag må debuterende navne ofte vente fire-seks måneder på at få svar, når de sender et manuskript ind. Sådan er forretningsgangen typisk ikke på mindre forlag. Det er en af grundene til, at flere debutanter nu går uden om større forlag. Blandt andre Thomas Rydahl, der har skrevet spændingsromanen, ’Eremitten’, som vandt Debutantprisen ved BogForum for et par uger siden. Og finske Kjell Westö, vinder af Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ’Luftspejling 38’. De to forfattere er udkommet på henholdsvis Forlagene Bindslev og Batzer & Co. Små, men bestemt ikke ukendte forlag.

Store forlag har naturligvis markedsføringsmuskler, som mindre forlag, der typisk er drevet af én eller to-tre ildsjæle, ikke har. Ikke desto indre var ’Eremitten’ solgt til 13-14 lande, inden den udkom i Danmark. Men så har større forlag vel en anden fordel? Det må vel være bedre at være en stor spiller i markedet end en lille?

Ja, de store forlag har fordele. For eksempel har de ofte op til flere sikre forfatternavne og udgivelser. Bøger, som man ved, vil sælge. Mindre forlag er tit mere afhængige af, at hver titel sælger. Men hvem spiller mest med musklerne i sådan en situation?

Uanset forlagets størrelse, så skal en bog igennem den samme proces, fra forfatteren sender et manuskript ind, til læserne hiver bogen ned fra hylderne:

• Redigering, som sikrer bogens litterære kvalitet.
• Korrektur, der luger ud i sjusk.
• En fængende forside, som sælger bogen.
• Grafisk opsætning, der forvandler word-dokumentet til en indbydende pdf.
• Tryk, der forvandler filen til en fysisk bog (eller en konvertering, hvis man udgiver e-bog.)
• Pr, der fortæller anmeldere og læsere, at bogen er udkommet.
• Distribution, der sikrer, at læsere i alle egne af landet kan få fat i bogen.

Det er præcis disse ting, som større, traditionelle forlag har erfaring med og er dygtige til. Derfor sender de typisk gode bøger på markedet. Men det betyder ikke, at mindre eller nye forlag ikke udgiver kvalitet.

Selvfølgelig er der undtagelser. Selvudgivere får ofte og indimellem berettiget hug for at springe redigeringen over. Lignende eksempler findes også fra traditionelle forlag. Men det er en anden snak.

Størrelsen betyder noget. Mest for dem, der ikke har tålmodighed til at vente et halvt år på svar, når de i forvejen har brugt adskillige år på manuskriptet, som Thomas Rydahl selv udtrykker det i en artikel i Politiken. De kan nemlig ende i større muskelbundter end først antaget.