Iværksætter på første klasse
Der bliver i disse år talt meget om iværksætteri, starthjælp til virksomheder, entreprenørånd mv. fra regeringen og andre med interesse i mere vækst i Danmark. Alene i første halvdel af 2014 er der etableret over 13.000 virksomheder i Danmark. Det er alt sammen godt, og jeg tror da personligt også, at vi vil se flere danske start-ups de næste år, nu hvor konjunkturerne er blevet bedre, og økonomien igen lysner.
Men at starte virksomhed er en kæmpe udfordring. Man skal finde den rette forretningsidé, finde et hul i markedet, finde kapitalen, den rette rådgivning og selvfølgelig skaffe kunder. Det kræver en masse hårdt arbejde, som familien skal acceptere.
En af de helt store udfordringer for iværksættere er jo, at der er så frygtelig meget, der kan gå galt - inden man overhovedet er kommet i gang . Det er næsten umuligt at have planlagt og gennemtænkt alt på forhånd. Det kræver, at man skaffer sig en bred erfaring inden for mange forskellige funktioner, da man ofte ikke har råd til at købe sig til de nødvendige kompetencer i opstarten. Mange der har startet virksomheder oplever at sidde med ”mange forskellige kasketter på” og kommer til at udføre mange af opgaverne i dagligdagen som venstrehåndsarbejde. Alt i alt kan en virksomhedsopstart være meget kompleks og alt for mange må lukke ned - inden de rigtigt er kommet i gang.
Jeg mener, at franchise kan være et af de områder, som kan løfte dansk iværksætteri op på et helt andet niveau. Franchise er jo på mange måder ”iværksætteri på første klasse”. Her klarer franchisegiveren de fleste back-end-funktioner, så franchisetager kan fokusere på det vigtigste: At man lykkes med den daglige drift. At være til stede, at have varerne på hylden, at holde butikken i gang og levere god service. En god franchisegiver leverer et stærkt brand, gode service/support-funktioner, effektiv markedsføring, moderne logistik, IT-systemer der understøtter forretningen, innovativ produkt/ koncept udvikling osv.
Den samme mekanik ses i mange brancher – ikke kun i detailhandelen, hvor jeg har min daglige gang. Jeg tror på, at de rigtige franchisekoncepter kan blive et boost for dansk iværksætteri. I min verden er iværksættere i hvert fald ikke kun for dem, hvor produktet kommer helt fra bunden med opfindelsen i kælderen. Det er i lige så høj grad eksisterende koncepter, hvor man får nye folk ind til at drive det på nye måder og med ny energi og virkelyst. Et større fokus på den gode franchisemodel vil sætte hjulene i gang herhjemme.

- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak