Derfor skal du gå godt klædt

Der var engang en bog, der hed ”Dress for Success”. Tanken var, at man gennem sin påklædning kunne blive forfremmet, tjene kassen og slutteligt beæret med laurbærkrans på hovedet. Tanken var tåbelig, eller i hvert fald: ER. Holder man sig blot nogenlunde til de dominerende dresskoder i dag, skal succesen nok komme, hvis man ellers kan & vil den & har heldet. Tøjet betyder temmelig lidt i den sammenhæng.

Hvorfor så gøre noget ud af det, tøjet?

Fordi det er sjovt og beriger dagligdagen. Det er lidt ligesom med mad og bolig. Mad er ikke bare føde, der skal holde kroppen kørende, og et hus skal være mere end et tag over hovedet. Maden må være velsmagende og boligen behagelig at bo i. Og tøj er ikke bare klude, der skal holde os varme, men må også forføre. Alt det kommer af, vi er mennesker, der først og fremmest sanser denne verden og reagerer følelsesmæssigt på den (selv om vi bruger tid på at bilde os selv og omgivelserne, at vi er fantastisk rationelle).

Hvis tøjet skal fornøje og berige, kræver det dog noget af os – en klædekunst. Mere konkret skal vi navigere efter fem pejlemærker:

1. Snit
Tøjet skal passe. Habitjakkens linjer skal harmonere med kroppens linjer, og bukserne passe ben og hofteparti. I 1980’erne gik mange i alt for stort tøj. I dag er det omvendt. Moden er meget snæver og krympet. Det modesnit kan fintbyggede tynde mænd klemme sig ind i, men på alle andre mænd dur snittet ikke. De kan ikke bevæge sig i det, og de kommer til at ligne en udstoppet pølse. Så sørg for, at der tilstrækkelig plads i tøjet. Snittet skal i øvrigt flattere. Det skal forædle staturen en smule. Det betyder fx, at langbenede mænd kan have gavn af ekstra lang jakke, og de lavstammede af en kort jakke, der kun akkurat dækker bagpartiet. Bukserne bør netop røre vristen, men ikke være længere, så bukserne får en ren linje. Jakkeærmet må ikke være så langt, at man ikke kan skimte skjortemanchetten.

2. Farver & mønstre
Man skal ikke være bange for farver og mønstre. De skal blot benyttes med harmoni for øje. Kører man en meget enkelt farvepalet, for eksempel en mørk habit og afdæmpet slips, kan mønstre bringe energi og charme ind i påklædningen. Omvendt kan det være en god ide at droppe mønstrene helt, hvis der er knald på farverne, og hvis man har mange i spil. Ellers ender man i cirkustøj.

To forskellige måder at bruge jakkesættet på: Den spraglede Jacob Haugaard-stil og den afdæmpede noble stil. Foto: Stiljournalen

3. Teksturer
Teksturer – tekstilers struktur og overflade - er et undervurderet virkemiddel. Teksturer kan have stor betydning for tøjets mere subtile effekter. Et klassisk jakkesæt i rolige farver kan høste ekstra stilpoint, hvis stoffet er af høj kvalitet og har en vis tyngde. Så falder jakkesættet mere roligt og elegant ned. Det er også vigtigt, at jakke og bukser er i samme genre, hvis man er i sportsjakke. Tweed og fløjl finder fx godt sammen, og en tynd mørk habitjakke til jeans er et kiks.

4. Situationen
Der er ikke så mange stramme koder længere til det tøj, man bærer ved forskellige lejligheder. Men det kan stadig have en god effekt, hvis tøj og tilbehør passer til situationen. Slå fx en flot paraply ud, hvis det regner, og drop slidte jeans i kirken.

5. Personlighed
Der er allemulige tøjnormer, man kan læne sig op ad, men man må aldrig glemme at have sig selv med i påklædningen. Man skal føle sig hjemme i den mørke habit, den rustikke tweedjakke eller striktrøjen. Det er en forudsætning for, at god stil kan folde sig ud. Man bør også tænke på sine farver: meget lyse mennesker skal fx passe på med mørke habitter, og et par brune sko kan referere subtilt til et par brune øjne.   

Du kan læse meget mere om pejlemærker og brug af bla. jakkesæt, sportsjakker, strik og smoking i min nye bog Den velklædte mand. Peter Lund Madsen - Hjernemadsen - agerer model i bogen.