Hvor er nutidens erhvervsikoner?

Dansk erhvervsliv hviler på et fundament lagt af iværksættere som A. P. Møller, I. P. Jacobsen, Haldor Topsøe, Kirk Christiansen og andre. Men hvem er egentlig nutidens erhvervsikoner? Er der nogen nutidige erhvervsledere, der tåler sammenligning med fortidens rollemodeller?

Umiddelbart er det ikke så nemt. Man kan måske pege på Lars Larsen fra Jysk Sengetøjslager, men der er ikke mange andre i den kaliber.  Det er interessant at overveje hvorfor. En af grundene er måske, at idealet blandt nutidens erhvervsledere ikke så meget er at skabe en stor virksomhed, men snarere at realisere gevinsten ved at sælge virksomheden.  Derved kan de hurtigt få skabt sig en formue, købe strandvejsvillaer og store biler. Men de opnår ikke den samme beundring og respekt i omverdenen som fortidens erhvervsikoner.

Stiftelsen af erhvervsfonde til sikring af virksomheden er nok det mest synlige udtryk for tankegangen hos de store iværksættere. Men med enkelte undtagelser som Kurt Skov i Bluewater er det samfundssind, der skabte erhvervsfondene, tilsyneladende ikke længere til stede. En væsentlig medvirkende årsag er skattelovgivningen, der stadig på urimelig vis straffer stiftere, der vil give deres virksomhed til et uegennyttigt formål. Det kan kun gå for langsomt, at få realiseret regeringens udmelding om, at dette misforhold må bringes ud af verden.

Der kan dog også være sociale årsager til, at iværksætternes største drøm i mange tilfælde er at sælge virksomheden. Der er en vis lighed mellem forbrugersamfundets ”køb og smid værk” mentalitet og de unge erhvervslederes ”start op og sælg” holdning. I nogle tilfælde er curlingbørnene blevet så forkælede, at de ikke evner eller ønsker at se ud over deres egne behov. Stifterne kan i hvert fald ikke tage det for givet, at deres efterkommere ønsker at gå ind i virksomheden.

Velfærdsstaten og det høje skattetryk kan spille en rolle ved at overtage opgaver, som patriarkalske virksomhedsejere tidligere påtog sig. Dermed fjernes en del af rationalet for at vise samfundssind. Mediernes lyst til at hænge virksomhedsejere ud kan også spille en rolle. De der har realiseret deres gevinst kan holde en anderledes lav profil.

Man kan heller ikke frikende Handelshøjskolerne for et vist ansvar. Her lærer man at værdiansætte og sælge virksomheder, men ikke at gennemføre et ordentligt generationsskifte.

Det hører også med i billedet, at en væsentlig del af nutidens erhvervstalent søger ind i de store virksomheder, som blev skabt af forrige generationer. I stedet for at starte virksomheder har de som professionelle ledere medvirket til, at de store danske virksomheder har fået en langt stærkere global position. 

Alt dette ville være mindre påtrængende og sværere at gøre noget ved, hvis der var tale om en international tendens. Men faktisk er der i det sidste årti sket en opblomstring for filantropien i USA og andre lande. Det er altså ikke fordi der mangler samfundssind. Der er også mange eksempler på, at de store amerikanske iværksættere ønsker at beholde deres virksomheder som for eksempel Mark Zuckerberg i Facebook eller Larry Page og Sergey Brin i Google Det er i øvrigt interessant at de amerikanske high tech iværksættere her betjener sig af de samme A&B aktiestrukturer, som de store danske erhvervsikoner i sin tid gjorde brug af. Hvorfor er den tendens gået Danmark forbi?

Heldigvis er der ingen tvivl om, at trangen til at opnå andre menneskers respekt og beundring i sig selv er en væsentlig drivkraft for mange erhvervsfolk.  Vi kan blive bedre til at udtrykke den beundring og respekt netop for dem, der skaber de store virksomheder. Derved skaber vi rollemodeller, som kan medvirke til at inspirere de unge erhvervsledere i den rigtige retning.