Bestyrelsessammensætning - hvad siger forskningen?

Bestyrelsessammensætning er en central del af corporate governance, som angår hvordan man kan professionalisere virksomhedens governance struktur, således at investorerne får større tillid til, at direktionen og bestyrelsen loyalt varetager ejernes interesser. Større tillid bevirker, at risikopræmien reduceres, så selskabet kan opnå en billigere egenkapitalfinansiering.

Men hvad ved vi egentlig om, hvad der kendetegner en god bestyrelsessammensætning? Sagt med andre ord, kan forskningen finde nogen sammenhænge mellem selskabernes performance og bestyrelsens sammensætning?

Performance er vanskeligt at måle

Inden jeg vil forsøge at give et svar herpå, er det vigtigt at understrege, at det er ganske vanskeligt at måle et selskabets performance, når man forsøger at korrigere for risikoen samt andre ”støj faktorer”. Forestil eksempelvis, at man fandt en række forklarende variable, som havde en signifikant indvirkning på selskabets performance, så vil jeg da uden tvivl bruge denne viden til at opnå en gevinst, lige indtil markedet afspejler min handelsaktivitet og dermed forsvinder den signifikante sammenhæng.

Desuden er det vanskeligt at skelne årsag fra virkning dvs. om f.eks. en bedre performance skyldes flere kvinder i bestyrelsen, eller at en bedre performance tiltrækker flere kvindelige bestyrelseskandidater.

Hvad siger forskningen?

Analysen af bestyrelsessammenhæng dvs. de variable som kan måles og vejes, koncentrerer sig bl.a. om bestyrelsesmedlemmerneskøn, nationalitet, alder, etnicitet, uddannelse, anciennitet, branchekendskab, antal ledelseshverv, bestyrelsens størrelse, andelen af uafhængige medlemmer, brug af incitamentsaflønning,etc. Desværre er det ganske vanskeligt, at finde nogen signifikante og robuste sammenhænge.

Dog har amerikanske studier vist, at selskaber som har store bestyrelser klarer sig markant dårligere end selskaber med mindre bestyrelser (generelt er amerikanske bestyrelser noget større end de danske og består typisk af ca. 13-14 medlemmer). En mulig forklaring kan være, at det enkelte bestyrelsesmedlems ansvarsfølelse udvandes i store bestyrelser dvs. man tror sidemanden klarer problemet og han tror det sammen, som der er ingen der rigtigt tager ansvaret på sig. Beslutningsprocessen i store bestyrelser er også langsommere og mere bureaukratisk. Omvendt, repræsenterer store bestyrelser per definition flere kompetencer.

Mine egen undersøgelser viser ingen nogen signifikant sammenhæng mellem performance og bestyrelsens sammensætning. Men er det egentlig så mærkeligt? Egentlig ikke, hvis man tænker nærmere over det, da de anvendte forklarende variable slet ikke er så entydige.

Eksemplet uafhængighed

Kigger vi f.eks. på andelen af uafhængige og ser bort fra, hvordan vi klassificerer formel uafhængighed, så er uafhængighed en absolut fordel ibestyrelsens kontrol af direktionen. Omvendt er en for stor grad af uafhængighed et problem, når bestyrelsen skaldeltage i strategiudviklingen, da man simpelthen ved for lidt om virksomheden. Uafhængighed er med andre ord, et tveægget sværd.

Det samme kan man sige om de fleste andre variable f.eks. om antallet af ledelsesposter i andre virksomheder. Naturligvis skal man have tilstrækkelig med tid til passe sine bestyrelsesposter på en forsvarlig måde, men når man besidder flere poster i andre selskaber, må det jo være fordi, man har nogle efterspurgte kvalifikationer og desuden kan trække på et større netværk.

Hvad er så læren?

Læren er, at man ikke bør indrette sin bestyrtelse baseret på formelle kvantificerbare kriterier. Det afgørende er, atbestyrelsen fungerer som et effektivt team, hvor medlemmernes kompetencer afspejler virksomhedens strategiske målsætning.

Det er min erfaring, at det handler om personlig kemi og integritet kombineret med faglighed. Det sidste behøver ikke være formel faglighed f.eks. er det min vurdering, at det kun er ekstremt få professorer, der kan gøre en reel forskel i en privat virksomheds bestyrelse.

Det er med andre ord praktisk erhvervserfaring, kombineret med en stærk analytisk sans og frem for alt, en stor portion social intelligens dvs. andre mere ”bløde” variable, som til gengæld er meget vanskelige at måle og veje.