Kapitalfondsejerskab støvsuger værdier

authorimage
BLOGS
Af: Per Hansen
11. nov 2014

Støvet fra sidste uges skandalesag om OW Bunker (OWB) har endnu ikke lagt sig. Mine 5 scenarier om OW Bunker og udtalelsen om at ”i næste uge er vi måske lidt klogere”, som du kan se eller gense ved at klikke her

http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/2846/ow_bunker_hvad_sker_der_saa_nu_lille_du.html

blev desværre til virkelighed meget meget hurtigt.

De kommende uger skal man ikke blot forsøge at klarlægge hvad der er sket, men spørgsmålet om erstatningsansvar fra investorerne mod ledelse, bestyrelse og investeringsbanker vil blive drøftet intenst. OW Bunker var indtil børsnoteringen ejet af kapitalfonden Altor. Et kapitalfondsejerskab er ikke lig med en normal ejerkonstellation, og det bør investorerne tænke på når du får et selskab ”tilbudt” i tiden efter en exit (børsnotering).

Kapitalfonde er dygtige og grundige

Kapitalfonde udstilles ofte som grådige og griske. I situationen med OW Bunker ved vi ikke med sikkerhed hvad der er foregået, men der er dog flere og flere forhold der peger i retning af at væksten er blevet overforceret.

Medarbejderne og ejerne i kapitalfondene er generelt meget vidende og grundige. De kan deres driftsøkonomiske metier, og de har en ekstrem finansiel disciplin og viden. Samtidig har de den klare fordel, at de ikke skal dele beslutningerne med 5-10 eller sågar 20.000 aktionærer. De bestemmer egenrådigt og kapitalfonde med et ejerskab på under 50 % ses stort set kun i transitionsperioder, (når kapitalfonden, som i OWBs tilfælde, har påbegyndt sin exit og er på vej helt ud som ejer).

Det betyder et kapitalfondsejerskab

  • Kapitalfonde optimerer kapitalstrukturen og vil ofte have en stor eller relativ stor gældsandel. På den måde kan en given sum penge i en fond investeres i flere eller større selskaber, når egenkapitalen blandes med en meget stor portion fremmedkapital. Gearing er en meget anvendt model efter kapitalfondsopkøb.
  • Ledelsen i den virksomhed som kapitalfonden køber får ofte ikke kun et økonomisk incitament til at se virksomheden udvikle sig positivt i form af optioner. Ofte får ledelsen økonomiske håndjern på ved at købe aktier og investere sammen med kapitalfonden. Ikke sjældent igennem at optage et lån.
  • Når en kapitalfond køber en virksomhed skyldes det i hovedsagen, at virksomheden har et stort og uforløst potentiale. Manglende styring, dårlig ledelse, lav prisfastsættelse, etc er forhold, som der i reglen kan rettes op på.
  • Den gennemsnitligt planlagte ejertid for en kapitalfond er 4-7 år. Herefter skal selskabet sælges videre eller der skal laves en ny businesscase, der legitimerer at selskabet endnu ikke har udtømt sit potentiale, og at det vil være legitimt at fortsætte ejerskabet.
  • Når en kapitalfond har været ejer af et selskab, er det som ofte i god gænge. I hvert fald på overfladen. Det betyder dog samtidig også, at en meget betydelig del af det økonomiske potentiale er udtømt.At lede efter skjulte værdier, når en kapitalfond har lukket og slukket som ejer, er normalt ligeså let som at lokalisere en nål i en høstak. Det skal ikke være af den årsag man skal købe et selskab af en kapitalfond, og var heller ikke for langt hovedparten af investorerne alibiet for at investere i OW Bunker.
  • Største investorer i kapitalfonde er i hovedsagen, velhavende enkeltpersoner, familiedynastier og pensionskasser.

Prominente kapitalfondsejerskab i nyere tid

  • Det indtil videre største danske selskab som kapitalfonde har ejet, har været TDC.
  • Andre selskaber har bl.a. været Chr. Hansen, Matas, OWB, ISS og Pandora. Af disse har Pandora/Chr. Hansen klaret sig absolut bedst, hvorimod TDC i dag blot er en skygge af sig selv. De finansielle favntag har noget nær slået TDC omkuld. Det norske opkøb, som TDC lavede for nogle måneder siden, kan ses som et opgør med netop kapitalfondsejerskabet.
  • Selv om Pandora i dag har en meget succesfuld udvikling bag sig, har Pandora også haft sine udfordringer med et noget nær kollaps i 2011, relativ kort tid efter børsintroduktionen.

Børsexits fra kapitalfonde lukket land

Udviklingen i OWB er ikke kun en katastrofe for aktionærerne og medarbejderne. Den betyder også, at investorernes lyst til at binde an med u- eller mindre gennemprøvede virksomhedsmodeller er faldet markant. Hvis ikke der er en betydelig ”navnegenkendelse” a la eksempelvis NNIT, vil investorerne; private såvel som pensionskasser, i den kommende tid afstå fra eller være ekstremt skeptiske med hensyn til at købe aktier i sådanne selskaber. Vi vil altså se færre børsnoteringer lex OWB kortsigtet.

Hvis kapitalfonde har haft ambitioner om ad fondsbørsvejen at bringe selskaber på børsen, kan de ligeså godt lægge disse planer på hylden. Der vil ikke være købere til dem til en pris som er exitattraktiv. Lysten til at købe kapitalfondsexits kan ligge på et meget lille sted. Det har skandalen, OWB sørget for.

 

 

Profil
Per Hansen authorimage Jeg har arbejdet med investering i mere end 20 år. Primært med aktier og virksomhedsforhold. Men også med de forhold som skaber forudsætninger og rammebetingelser for virksomhederne og som påvirker investorernes lyst til at investere.

I mere end 10 år har jeg intensivt beskæftiget mig med perspektivering af udviklingen på de finansielle markeder og samspillet mellem investorerne, medierne og virksomhederne. I starten som analytiker og de seneste fem år som aktiestrateg.

Hos Nordnet kommer jeg som Investeringsøkonom til at fortsætte perspektiveringen af finansielle forhold og samspillet med investorerne. Udgangspunktet vil være at stå på de private investores side og forsøge at guide dem igennem og afmystificere investeringsprocessen.

Privat bor jeg i Århus; er gift og har 2 børn. Jeg er uddannet Cand. Merc. I Finansiering.

Tidligere bloggere på borsen.dk