Da muren faldt og jorden blev flad

Jeg kan huske da Berlin-muren faldt i 1989. Da det skete kunne jeg ikke sætte begivenheden ind i en større sammenhæng. Det er nemmere i dag, hvor vi nu kan se at murens fald blot var første skridt i en kæde af politiske kvantespring, der inkluderede Sovjetunionens sammenbrud i 1991, åbningen af Indiens økonomi i begyndelsen af 1990’erne, og ikke mindst Kinas optagelse i Verdenshandelsorganisation (WTO) i 2001.

Set fra et økonomisk perspektiv fjernede disse begivenheder den 2. Verden (Østblokken) som et levedygtigt alternativ til den 1. Verden (de kapitalistiske lande i Vesten). Resultatet blev en eksplosion i antallet af lande, der bekendte sig til en form for markedsøkonomi. I hele træskolængder steg den globale arbejdsstyrke fra 1 mia. mennesker til 6 mia. Resultatet kan ses som et ekstremt produktivitetschok, ikke mindst fordi mange nye deltagere i den globale økonomi satsede på at producere billige forbrugsgoder.

Samtidigt med den politiske udvikling løb en række teknologiske kvantespring, hvor man som minimum bør medregne børsnoteringen af den første web-browser, Netscape, i 1995. Inden årtusindeskiftet havde vi set en revolution inden for den måde som mennesker og maskiner agerede med hinanden på, og inden for integrationen af landene i den globale økonomi.

 

Omkring år 2000 smeltede politik og teknologi sammen og skabte strukturen for den globale økonomi som vi kender den i dag. På finansmarkederne var paradigmeskiftet fuldt prissat i den vestlige verden nogenlunde samtidigt, og i de efterfølgende år levede vi i det blegnende lys fra en døende sol, der endelig forsvandt i et sort hul i 2008. For emerging markets blev 00’erne heldigvis en anderledes underholdende affære, og deres økonomiske teenageår trak en boble i råvaremarkederne med sig.

Verden i dag er anderledes kynisk og pessimistisk end i 1989. Præsident Clinton kunne sole sig i en fredsdividende. Hans efterfølgere har løbet fra den ene krig til den anden. Selv NATO er vågnet op til dåd, og Rusland er igen vores fjende. Globalisering er ikke længere alene et positivt begreb. Af de fem BRIKS-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika) imponerer kun Indien i år. Regulering og regionalisering er tydelige tendenser.

Alligevel bør man holde fast i det der var rigtigt den gang i 1989. Personlig frihed er altid at foretrække for diktaturer. Den teknologiske udvikling har været forrygende. Færre mennesker lider nød (ifølge Verdensbanken er andelen af den globale befolkning der lever under ekstrem fattigdom faldet fra mere end 40% i 1980 til godt 20% i 2010).

I de kommende år vil to centrale tendenser stå tydeligt frem. For det første er de politisk/økonomiske skrukturer endnu ikke stabile, og efterdønningerne efter både finanskrise og globalisering er fortsat tydelige. Krybben er tom, og man forsøger at positionere sig. For det andet er den teknologiske udvikling i rivende fart, og den nærmest eksponentielle fremgang i digitale og kombinatoriske teknologier vil næsten med sikkerhed ændre vores økonomi markant.

De store spring på aktiemarkederne kommer normalt når teknologiske fremskridt falder sammen med økonomiske og politiske tendenser i et afgørende løft. 1920’erne, 50/60’erne og 80/90'erne er eksempler herpå. Formelt set er 00’erne krise ikke overstået globalt (USA er ved at være der), men vi kan allerede nu se det teknologiske løft, der skal give os den næste store optur.