Spark bold

Begum Khaleda Zia flygtede med hjælp fra hummel ud af Afghanistan og kom til Danmark via Indien. Hun forlod sit hjemland, fordi hun som agitator for kvinders rettigheder følte sig presset. Og så spillede hun fodbold.  

Virksomheden hummel fik en henvendelse fra Afghansk Fodboldforbund og valgte at gå ind som aktiv sponsor, hvilket blandt andet udmøntede sig i en turnering med kvindelige soldater på fodboldbanen i Kabul oktober 2010. Det var sådan, de mødte Khaleda. De har også designet holdtrøjen. Det bemærkes, at hummel tidligere har støttet tibetansk fordbold, hvilket der kom en meget fin dokumentarfilm ud af, men dette sponsorat er nedtonet, fordi det kinesiske marked har værdi for hummel. Så hellere gøre en forskel for afghansk kvindefodbold.

Sådan ser Afghanistans hjemmebanetrøje ud

Da hummels direktør, Christian Stadil, tidligere på ugen gik frem for at levere sin tiltrædelsesforelæsning på CBS som adjungeret professor i kreativt lederskab, blev han præsenteret som en "god kapitalist". Dette forstået i dobbelt betydning som en, der god til at lave penge, men også som en, der bestræber sig på at gøre det på den gode måde.

Stadil ejer sammen med sin far konglomeratet Thornico, der har vist sig at være en vellykket (eller blot: veldrevet) virksomhedsstruktur, som har klaret sig flot gennem finanskrisen. I Thornico er hummel en mindre del, for det handler også om fødevarer, fødevaremaskinel, finans, shipping, tech og ejendomme. Men det er for hummel, de fleste kender Stadil; sportstøjet med den lille humlebi, gode historier og et interessant bagkatalog. I 2014 sælger hummel op mod 1,6 mio. sneakers som følge af relancering af en retromodel fra 1980erne.

Hvordan kan det på én og samme tid handle om salgskurver, penge, god karma, krig og fodbold?

Thornico opererer ud fra et firdobbelt-win: 1) aktiviteter skal hjælpe de sager, de tror på samt   bringe værdi for 2) kunder og partnere, 3) medarbejdere og 4) virksomheden.

Det handler om at være en god kapitalist. Det handler om, hvordan man som leder – i hvilken som helst sammenhæng – kan få og følge idéer, der gør en forskel. Kreativitet og kreativt lederskab er hårdt arbejde, som kan praktiseres på alle niveauer. "Kreativitet skal ikke være luksus for de få, men en opgave for de mange" som Stadil bedyrede.

Og så tilbage til bolden.

Der er noget med sporten og spillet som en forløsende faktor. Som et kulturelt møde, der både er institutionelt og personligt (kroppe konkurrerer). Og igen: det et jo bare for sjov. Bevares, alle vil gerne vinde, men det handler også om at kvalificere sig til deltagelse, arbejde for det ypperste eller som tilskuer hengive sig til spændingen.

Lad os for et øjeblik forsøge at glemme den udbredte matchfixing, det korrumperende dopingpres og den uhensigtsmæssige politisering af OL medsamt øvrige globale og historiske sportsbegivenheder. Alt dette er begrædeligt. Lad os i stedet holde fast ved tanken om sport og spil som et møde mellem mennesker.

Her træder navnlig ét billede frem. Billedet af uniformerede soldater som julen 1914 mødtes i ingensmandsland og sparkede bold. Christmas Truce under Første Verdenskrig er legendarisk. Det berettes, at de spontane fodboldkampe fandt sted ved flere fronter: XIX. (II. Königlich Sächsisches) Armee-Korps spillede mod skotske tropper (stillingen blev 3-2 til tyskerne). Royal Field Artillery spillede mod tyskere fra Hannover ved Ypres nær grænsen mellem Belgien og Frankrig. Og ved Le Touquet, nær den franske kyst, spillede The Lancashire Fusiliers mod tyske soldater. De brugte en blikdåse som fodbold.

Nogle historikere mener, at historien er for god til at være sand, blandt andet ud fra et argument om, at jorden var for ujævn til at man kunne spille bold. Men jeg vil tro på det. Jeg vil også tro på, at soldater andre steder mødtes og sang julesange for hinanden og udvekslede smågaver.

Dagen efter skød de videre.

Det forlyder, at de soldater og deres overordnede, som tillod sig at udvise denne julesøde menneskelighed midt i krigens komplicerede rædsomhed og retningsløshed, blev flyttet fra fronten. De var trådt ud af rollen som adlydende. De var trådt i karakter. Som kreative ledere.

Et system, hvis elementer agerer udenfor de fastlagte strukturer, er et udfordret system. Men det er også et kreativt system og et menneskeligt system.

Christian Stadil holdt tiltrædelsesforelæsning på Copenhagen Business School (CBS) den 4. november 2014. Se også bogen I bad med Picasso fra Gyldendal Business, hvor Christian Stadil og medforfatter Lene Tanggaard, professor i kreativitet og læring, taler med folk, der har succes med kreativtitet, for at forstå hvorfor og hvordan. Mere om Thornico her.