Portræt af en idiot

authorimage
BLOGS
Af: Yasmin Abdel-Hak
05. nov 2014

I år er verdenen blevet introduceret for en ny version af medie-liderlighed, en ganske grusom variant af wannabees, der får mediernes udelte opmærksom. Gruppen af unge såkaldte radikaliserede muslimer, der tager til Syrien og begår grusomheder, for så på pervers vis at poste billeder af sig selv med afhuggede hoveder som sejrstrofæer på diverse sociale medier.

Der er noget dybt tragisk over, at unge mennesker føler sig fristet til at begå grusomheder af den kaliber. Hvorfor tager de afsted? De påstår selv, at det er for at støtte op om skabelsen af kalifatet. At det er på grund af Vestens angreb på den muslimske verden. Det tror jeg ikke på. Jeg tror, det er meget mere nuanceret end som så, og handler først og fremmest om dem selv, snarere end om Vesten og et kalifat.

Når politiet prøver at fange seriemordere, benytter de profileringseksperter, der tegner en psykologisk profil af seriemorderen ud fra hans metodik; graden af vold, der er udøvet og begået overfor ofrene. Profilering af seriemordere er et effektivt og særdeles brugbart arbejdsværktøj for politiet.

Kan man anvende samme profileringsteknik overfor disse radikaliserede mennesker? Man kan sagtens tale om marginaliserede unge mennesker, identitetsløse, rodløse. Men det er jo langt fra den hele sandhed. Af flere årsager. For det første, så er der sandsynligvis mange marginaliserede mennesker, der er både rodløse og identitetsløse. Det er ikke et ukendt fænomen. Det bliver man normalt ikke jihadist af. For det andet, så er mange af disse fra velfungerende familier, og mange i gang med høje uddannelser. De passer ikke i segmentet af marginaliserede unge. Der er konvertitter, der aldrig har trådt ved siden af, som pludselig bliver voldsliderlige størrelser. Hvad er det så, der får dem til at tage af sted?

Der er naturligvis mange forskellige faktorer, der alle hver især bidager til det samlede og yderst komplekse billede. En sådan diskussion er der desværre ikke plads til her.

Helt grundlæggende tror jeg imidlertid, at de tager afsted på grund af deres egen indre idiot. Der er tilsyneladende noget appellerende i den opmærksomhed en idiot generer. Eller rettere, den opmærksomhed vores medier giver disse idioter. Er vi ikke selv med til at skabe ”myten” om disse mennesker?

Siden den første video af halshugningen af den amerikanske journalist James Foley, gik medierne i gang med indgående beskrivelser af den såkaldte Jihadi John, der begik forbrydelsen.

Et eller andet sted er det en hån overfor ofret, at dennes gerningsmand får en slags celebrity status og et kaldenavn. Da jagten gik på at identificere den hætteklædte gerningsmand med distinkt London accent, mente flere medier, at nu sad han og rystede i bukserne over at få sin sande identitet afsløret. Det tror jeg ikke. Tværtimod. Han nød formentlig sin status som verdenens mest eftersøgte mand. Idiotisme trives godt med opmærksomhed.
 
Hans ofre og omverdenen havde været bedre tjent med, at omtalen af ham var blevet holdt på et absolut minimum, og at han i øvrigt konsekvent var blevet omtalt som den idiot han nu var.

En idiot for at dræbe uskyldige mennesker, og en idiot for at ødelægge sit eget liv.

Forleden optrådte en 17-årig australsk dreng pludselig i en video fra Syrien. En helt almindelig glad og fro knægt, der pludselig var stukket af hjemmefra og nu sad og lovpriste alverdens grusomheder i Syrien og Irak.

Hans familie var naturligvis dybt chokerede. Deres reaktion var den helt rigtige. Deres eneste kommentar til pressen var: Han er en idiot!

Profil
Yasmin Abdel-Hak authorimage Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og mellemøstlige forhold. Hun har i mange år arbejdet med menneskerettighedskrænkelser i Mellemøsten. Yasmin er endvidere stud.mag. i mellemøststudier. Her på bloggen skriver hun om politik, økonomi og menneskerettigheder i Mellemøsten. Om Danmarks rolle i forhold til regionen. Om mediernes rolle og den politiske diskurs i forhold til området.
Tidligere bloggere på borsen.dk