Kammeradvokaten har for mange kasketter

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
31. okt 2014

Statens udgifter til Kammeradvokaten er næsten fordoblet på 6 år. I 2008 modtog statens advokat således 220,5 mio. kr. (i faste priser), for at føre sager mod landets borgere og virksomheder. Et tal der i 2013 er steget til 325,5 mio. kr., hvortil kommer honorarer i konkursboer, som ifølge Politiken udgør 100 mio. kr.

Den nye aftale mellem staten og Kammeradvokaten, som vil give staten en årlige besparelse på ”mindst 12 mio. kr.”, er således en dråbe i havet, som vil give staten en beskeden besparelse på under 4 pct. af de årlige udgifter.

Bagsiden af velfærdsmedaljen
At statens udgifter til Kammeradvokaten er steget, er der ikke nødvendigvis noget galt i. Det kan skyldes flere og dyrere sager. Og det kan skyldes, at staten er mere involveret i danskernes liv end tidligere: Bagsiden af velfærdsmedaljen, kan man kalde det.

Den øgede brug kan også skyldes besparelser og medarbejderreduktion i det offentlige, som får myndighederne til at trække på Kammeradvokaten i et hidtil uset omfang. Altså en form for udlicitering, hvor Kammeradvokaten er direkte involveret i sagsbehandling af forvaltningsretlige afgørelser, hvilket der er eksempler på nedenfor.

Endvidere ses Kammeradvokaten i stigende omfang brugt som afsender på budskaber, der retteligt burde komme fra politikerne eller myndighederne selv. Politisk ansvarsfralæggelse hedder det, og som eksempel kan nævnes Kammeradvokatens redegørelse i sagen om SKATs fejlagtige ejendomsvurderinger.

Uanset om statens øgede brug af Kammeradvokaten er velbegrundet eller ej, har det den uheldige konsekvens, at Kammeradvokaten oftere havner i dobbeltroller i forhold til borgere og virksomheder, ligesom Kammeradvokaten i stadig stigende grad bliver (mis)brugt som politiske håndlangere og til at blåstemple myndighedernes praksis. Lad os tage et par eksempler.

Kammeradvokaten laver Miljøklagenævnets arbejde?
I 2009 bistod Kammeradvokaten Miljøklagenævnet med sagsbehandlingen og afviklingen af en sagspukkel på 103 sager. Kammeradvokaten stillede op med en partner, fem ekstra jurister (advokater og advokatfuldmægtige), en sekretær og et antal studenter, som sørgede for partshøring, foretog juridiske vurderinger og lavede udkast til afgørelser.

Afgørelserne blev underskrevet af Miljøklagenævnet, der til formålet stillede med en projektgruppe bestående af en tekniker, en ankechef og en chefkonsulent. Formelt var det altså Miljøklagenævnet, der traf afgørelserne, men ærlig talt... Når Kammeradvokaten laver partshøringen, sagsfremstillingen og udkast til afgørelser, kan man så have tillid til, at Miljøklagenævnets 3 medarbejdere – en tekniker, ankechef og chefkonsulent – fagligt kan matche Kammeradvokatens 6 jurister, en sekretær og et antal studenter?  

Fra et både forvaltningsretligt og retssikkerhedsmæssigt perspektiv havde det klædt Miljøklagenævnet selv at løse sagspuklen, i stedet for at bringe sig i en situation, som unægtelig efterlader det indtryk, at Kammeradvokaten som pennefører de facto har truffet afgørelserne.

Kammeradvokaten: SKATs fejlagtige ejendomsvurderinger er lige i skabet
En anden sag, hvor man kan undre sig over Kammeradvokatens rolle, er sagen om de offentlige ejendomsvurderinger.

I 2013 udtrykte både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne således skarp kritik af SKAT, der havde vurderet 3 ud af 4 parcelhuse enten for højt eller lavt. Men det var skam lige efter bogen, lød det fra Kammeradvokaten, mod et honorar på 1,8 mio. kr. Eller som Skatteministeriet skrev: ”I modsat fald måtte et ikke ubetydeligt antal sagsanlæg fra borgernes forventes”.

Kammeradvokatens blåstempling af SKATs fejlagtige ejendomsvurderinger var altså, hvad man kan kalde økonomisk og politisk opportunt, da Skatteministeriet ellers var forpligtet til at tilbagebetale de danske boligejere erstatning tilbage fra 2003.

I den kontekst bør Kammeradvokatens redegørelse imidlertid ikke tages for mere end hvad det er: Et juridisk og velbetalt partsindlæg. Ikke en endegyldig sandhed.

I lommen på staten
Sagerne illustrerer Kammeradvokatens mange kasketter og udstiller, hvorfor det ikke altid er fornuftigt for staten at gardere sig mod juridiske og politiske udfordringer ved at ringe til sin advokat.

Tilliden, og troværdigheden er på spil. Både tilliden til myndighederne og til Kammeradvokaten, for kan man groft sagt bevare sin faglige objektivitet i forhold til en part, som man økonomisk er i lommen på?

Faktum er, at summen af Kammeradvokatens opgaver og involvering i sagsbehandling har udviklet sig i en grad, så det efterlader indtryk af en quasi offentlig instans, selvom der ret beset ”blot” er tale om en privat virksomhed, der leverer juridiske ydelser med indtjening for øje. De mange kasketter udgør derudover et retssikkerhedsmæssigt problem.

Efter de advokatetiske regler skal en advokat fx varetage sin klients interesser i overensstemmelse med hvad, "hensynet til klientens tarv kræver". Det betyder – lidt firkantet sagt – at mens staten er forpligtet til at finde ”det rigtige resultat”, og også se sagen fra borgernes synspunkt, er Kammeradvokaten efter de advokatetiske regler forpligtet til at varetage statens (økonomiske) interesser.

Alligevel er der indenfor skatteområdet sket den udvikling, at ingen større selskaber længere bliver inviteret til torskegilde uden, at Kammeradvokaten er med. Men hvorfor - når det nedbryder den forvaltningsretlige struktur og sjældent bidrager til den gode stemning? Er SKATs medarbejdere ikke dygtige nok til selv at føre i dansen, når musikken først spiller? Det vil i givet fald være et selvstændigt problem. Ja, jeg beklager de ubehagelige spørgsmål, men nogen må stille dem.

Fra politisk side bør man derfor isolere brugen af Kammeradvokaten til retssager og i begrænset omfang til nærmere opregnede tilfælde af juridisk rådgivning. Det klare udgangspunkt bør være, at ministerier, nævn, styrelser, regioner og kommuner mv. selv løser sit juridiske arbejde. Dels for at sikre det interne vidensniveau så man kan stå på mål for eget arbejde. Og dels for at undgå kasketforvirring i forhold til Kammeradvokatens rolle i samfundet.

Ingen har gavn af den nuværende situation, hvor der hersker tvivl om, hvis interesser det præcist er, Kammeradvokaten tjener: Samfundets, statens eller Kammeradvokatens egne.  

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk