Bestyrelseshonorar efter resultater

En simpel leveregel kan medvirke til sammenfaldende interesser mellem bestyrelse og aktionærer: Bestyrelsen får kun honorar, hvis selskabet har overskud.

Som det er i dag, får danske bestyrelser typisk et fast årligt honorar, hvis de overhovedet får noget (en stor del af dem, måske halvdelen, får ikke honorar). Det giver dog god mening at sikre et interessefællesskab mellem bestyrelsen og aktionærerne. Bestyrelsesarbejdet kan gøre en forskel for selskabernes udvikling ikke bare i de store spørgsmål som ansættelse/afskedigelse af direktøren eller virksomhedsopkøb, men også i den løbende dialog med direktionen.

Det er derfor en god løsning, at bestyrelsesmedlemmerne køber aktier i selskabet, men det er ikke altid muligt i praksis, for eksempel hvis hovedaktionæren ønske at eje aktierne 100 %. Og bonusordninger på bestyrelsesniveau kan være for komplicerede og risikere at fremkalde uønsket risikotagning, Der er altså argumenter for et fast vederlag. Men i det mindste kan bestyrelsen vise sin solidaritet med selskabet ved ikke at modtage honorar, når selskabet har underskud.

Reglen kan medvirke til at skærpe bestyrelsernes fokus på virksomhedernes økonomiske udvikling uden at indebære et overdrevet pres. Den indebærer tværtimod en vis grad af risikoaversion, som er foreneligt med bestyrelsens ansvar for selskabets interesser. I de mindre og mellemstore virksomheder kan reglen gøre det mere acceptabelt for ejerne at vælge eksterne bestyrelsesmedlemmer, hvis honorar i praksis ofte vurderes i forhold til det løbende overskud.
I de allermindste selskaber vil reglen også have en konkret økonomisk betydning for selskabernes økonomi og likviditet.

Der vil naturligvis være undtagelser. Nogle selskaber for eksempel inden for biotech eller det offentlige har langvarige underskud og vil alligevel føle behov for at rekruttere kvalificerede bestyrelsesmedlemmer. I andre selskaber kan uforudsete begivenheder føre til tab, der ikke kan tilskrives bestyrelsen. I begge situationer kan man på det grundlag få en kvalificeret diskussion af, om honorarreglen bør fraviges. Vil bestyrelsen påtage sig et medansvar for underskuddet eller ej? Er det virkelig rigtigt, at aktionærerne accepterer et permanent underskud? Kunne bestyrelsen have været mere agtpågivende og proaktiv i forhold til de uforudsete begivenheder?

Det er bestemt også muligt, at nogle vil vælge at forlade deres bestyrelsesposter, når der opstår økonomiske problemer, hvis de ikke bliver honoreret for deres indsats. Det er velkendt, at bestyrelsesarbejdet er mere krævende og ansvarspådragende, når selskaberne har underskud. Hertil kan man sige, at det måske er bedre at undvære  bestyrelsesmedlemmer, der render af pladsen, når der er problemer. Det er dog underforstået, at bestyrelsesarbejde under normale vilkår vil være en længevarende tillidsrelation og ikke en serviceydelse, der skal honoreres på markedsvilkår. Her giver det mening for bestyrelsesmedlemmerne at gøre en indsats, der honoreres på sigt. Selskaber der skifter bestyrelser ud som vinden blæser, må finde sig i at betale et honorar under alle omstændigheden.

Honorarreglen kan føre til noget højere bestyrelseshonorarer, hvis de bedst kvalificerede bestyrelsesmedlemmer kræver at blive kompenseret for den økonomiske risiko ved underskud. Men udgangspunktet er, at vi ikke driver virksomhed for at have underskud, og at hverken bestyrelse eller ejere regner med underskud.

I de mange selskaber, der slet ikke honorerer bestyrelserne, er honorarreglen naturligvis vanskelig at realisere, med mindre bestyrelsesmedlemmerne acceptere at betale bøder til selskabet når der er underskud, hvilket næppe er sandsynligt. De kan i stedet overveje at honorere bestyrelsesarbejdet, hvilket ikke er urimeligt i betragtning af det stigende ansvar, som bestyrelserne pålægges i disse år.

Ud over økonomiske ræsonnementer er det til at forstå for almindelige mennesker, hvis bestyrelsen i en underskudsvirksomhed ikke får honorar. Det kan medvirke til at skabe større respekt for virksomhedens bestyrelse og for bestyrelsesarbejde i almindelighed. Man kan betragte det som udtryk for almindelig pli.