Pesticider er godt for natur & sundhed

Den til enhver tid siddende miljøminister, for tiden fr. Kirsten Brosbøl, dukker lejlighedsvis frem på skærmen og bekymrer sig overordentligt over den farlige kemi.

Noget fordummende vrøvl. Som antyder, at kemi som sådant er farlig, hvilket ikke passer. Alt her i verden er sammensat af kemiske forbindelser. Vi spiser kemi, vi bruger kemi, vi skider kemi og vi ville dø en hurtig og ildelugtende død uden kemi.

Farlighed har intet med kemi at gøre. Allerede gamle Paracelsus udtalte i 1500 tallet, at alle stoffer er giftige i de rette mængder og at det er doseringen, der afgør om stoffet er gavnligt eller giftigt.

Det er så sandt, som det er sagt. Enhver, der nyder et godt glas vin, kender dosis/respons kurven fra opstemthed og velvære over vrøvlende fuldskab til opkastning og tømmermænd.

På samme måde er det med pesticider. Hvis moderne godkendte pesticider bliver brugt lovligt i de korrekte mængder, er de helt harmløse over for naturen og sundheden. Tværtimod gavner pesticiderne naturen og miljøet.

Pesticiderne fjerner ukrudt og skadedyr og gør det dermed muligt at øge udbyttet lig med at formindske arealanvendelsen til den biologiske produktion. De frigjorte arealer kan derved bruges til naturarealer.

Endvidere gør pesticiderne produktionen af frugt og grønt billigere, hvilket gavner folkesundheden, da flere mennesker får råd til at spise sunde ting.

Pesticidforvaltning er dumhedens holdeplads i dansk miljøpolitik. I tidligere tiders visdom har man besluttet:at der ikke må forekomme pesticider i grundvandet. Det er er naturligvis umuligt, hvis man bruger pesticider overhovedet. Og så vedtog man, at 0-forekomst var lig med forekomst under den daværende detektionsgrænse for kemiske analysemetoder. Efterhånden som analysemetoderne forbedres, finder man mere.

Ideen om at bruge detektionsgrænsen er irrationel og umulig fra et forvaltningsmæssigt synspunkt. En rational miljø og sundhedsforvaltning kræver anvendelse af videnskabeligt baserede grænseværdier. Hvis disse værdier er overholdt, er der ikke noget problem. Punktum.

Detektionsgrænseværdien er størrelsesordener under de fagligt fastsatte grænseværdier i en sådan grad, at man skal drikke et halvt svømmebassin af dansk grundvand på detektionsgrænsen for at opnå et sundhedsskadeligt indtag. I øvrigt kommer mere end 99,9 % af danskernes pesticidindtag - som er meget lavt og ikke sundhedsskadeligt - fra pesticidrester på overfladen af frugt og grønt især fra udlandet.

Til de naive økospisere må jeg desværre oplyse, at de ikke bliver fri for at indtage pesticider, selv om de spiser økogrønt. I blot et mol, ca. 100 gram pesticid, er der Avogadros tal lig med 6 gange 10 opløftet i 23 potens molekyler lig med 10 opløftet i 14 potens = 100.000.000.000.000 molekyler for hvert eneste menneske på jorden. Nogen af disse molekyler ender uundgåeligt i økologisk frugt og grønt. Og hvad så? Det er jo helt uskadeligt.

Alligevel gør det danske miljøministerium (MiM), hvad det kan for at spinne moderne pesticidanvendelse som et stort dansk miljøproblem. Hvad vi blandt andet kan se med den seneste debat rejst af Claus Hansen om MiM’s fortolkning af pesticidanalyser. På kvælstofområdet er MiM ligeså galt afmarcheret, idet man uden faglig begrundelse tror, at man løser algevækst og iltsvindsproblemer i danske farvande alene ved at skrue på kvælstoftabet fra dansk landbrug.

Det danske miljøministerium udgør sammen med sine rådgivere især fra det gamle DMU en indspist forsamling, hvis fantasiløse løsning på miljøproblemer er at udflage den danske biologiske produktion til andre lande, hvilket i sig selv er uansvarligt grænsende til det uetiske og dertil har den modsatte virkning af det tilsigtede, fordi det danske landbrug både hvad angår miljø, klima og sundhed producerer mere forsvarligt end de fleste andre lande i verden.

Vi må hurtigst muligt have brudt miljøministeriets monopol på rådgivning af det danske samfund i miljømæssige anliggender. Miljøpolitik skal udformes og styres af Folketinget baseret på en mangfoldighed af input fra af hinanden uafhængige faglige miljøer. Og med det hovedmål, at miljøet skal forbedres i takt med den miljøteknologiske udvikling samtidig med, at vi bevarer og udvider en lønsom dansk biologisk produktion med mindst samme vækstrate som den stærkt stigende globale efterspørgsel.