Ressourcekrige

Da jeg kortvarigt arbejdede i Økonomiministeriet fra 2006-07 lærte jeg denne ting:

Din sunde fornuft er lige så afgørende som din evne til at måle objektivt.

De to ting (sund fornuft og objektiv måling) synes at være hinandens modsætninger. Men ikke når det handler om økonomi. Eller statistik.

Fordi - før man kan vise tal på noget som helst nyt i samfundet, så skal man jo have en hypotese (eller en intuition, kunne man også sige) om, hvad der er interessant at måle og dokumentere med tal.

Man skal altså bruge sin sunde fornuft OG sin sans for at måle.

Min egen sunde fornuft siger mig, at meget af alt det ragnerok der sker 'derude' i verden (IS, Syrien, Ukraine, klimaforandringer (der er i dag flere på flugt fra naturkatastrofer end konflikter), etc., bunder i én og kun én og samme ting: kampen om naturressourcer.

Jeg blev næsten helt chokeret over min far, der pludselig i sommer sagde til mig, efter at vi havde set seneste nyt om klimaforandringerne og IS i TV-Avisen, som vi så i vores stille sommerhus som ligger i en tryg ring af natur, klipper og hav på Bornholm: "Jeg havde aldrig troet, da jeg voksede op, at det ville ende sådan her."

Det kan roligt siges om min far, at han ikke er til venstrefløjen. Han er isenkræmmer og har været formand for Rønne Handelsstandsforening. Min mor kom fra en landmandsfamilie i Klemensker og åbnede også sin egen butik, en tøjbutik.

At min egen, gamle, selvbevidste far går hen og bliver bekymret på verdens vegne er, tro mig, virkelig noget af en sjældenhed.

Jeg kunne egentlig godt følge ham. Her har han troet, at verden konstant blev bedre. Det blev den jo for ham og for alle andre danskere op gennem 60erne, 70erne, 80erne og 90erne i vores lille hjørne af verden. Indtil man opdager, som min far sagde det, at det jo ikke var meningen at det skulle ende SÅDAN her...

Pludselig opdager man, jeg gør i hvertfald, at man ikke kan adskille ragnerok ('derude') og et dejligt liv i vækst og velvære i Danmark de næste 50 år ('herhjemme'). Der ikke ér noget 'derude'. Der er kun et kontinuum af sammenhænge, hvor vor stigende brug af naturressourcer basalt set knytter os mennesker på jorden mere og mere sammen. På godt og ondt.

Min far og jeg er ikke de eneste der tænker over det. Pentagon udgav i forrige uge en rapport om de stigende ricisi for sociale konflikter og krige på grund af klimaforandringernes miljømæssige konsekvenser. De skriver:

"The opening of formerly-frozen Arctic sea lanes will increase the need for the Department to monitor events, safeguard freedom of navigation, and ensure stability in this resource- rich area. Maintaining stability within and among other nations is an important means of avoiding full- scale military conflicts. The impacts of climate change may cause instability in other countries by impairing access to food and water, damaging infrastructure, spreading disease, uprooting and displacing large numbers of people, compelling mass migration, interrupting commercial activity, or restricting electricity availability. These developments could undermine already-fragile governments that are unable to respond effectively or challenge currently-stable governments, as well as increasing competition and tension between countries vying for limited resources. These gaps in governance can create an avenue for extremist ideologies and conditions that foster terrorism."

- - -

Det er (stadig) let for danske politikkere og borgere i 2014 at bilde sig selv ind, at der er et 'dem og os'. Men, for at blive i den terminologi: vi har i mange årtier været afhængige af 'dem' for at nyde livet og latten her. Og der kommer desuden flere og flere af 'dem' og færre og færre af 'os'.

So what to do?

Begynder vi ikke at tænke langsigtet over, hvordan vi producerer ting, sådan så vi kan producere og forbruge mere intelligent og ligeværdigt for flere end det blev gjort i min fars århundrede (det 20.), så vil krigen om ressourcer bliver endnu mere besk og uhyggelig end den er i dag.

Konsekvensen vil være flere krige, ringere velfærdsspredning og mere had blandt flere og flere til de rigeste få.

Ændrer vi os ikke nu, skubber vi blot en selvskabt nødvendighed for forandring frem i tiden. Ændrer vi os ikke, gør vi det vanskeligt at skabe velfærd og fremgang for alvor. Og her snakker jeg om større og mere fremgang end (snoldede) 2 procents fremgang i BNP.

Og det var så min intuition.
Så mangler vi bare at måle på den. Om den er rigtig. Heldigvis er Pentagon startet.


---

Rapporten fra Pentagon:

http://www.acq.osd.mil/ie/download/CCARprint.pdf