OW Bunker: I en lille båd der syn(ker)?
OW Bunker har ”præsteret” hvad kun få troede muligt, men flere frygtede. I et fuldbyrdet hattrick og alle dårlige gange 3, har de indenfor et kvartal vendt totalt op og ned på deres anseelse. Desværre på den ufede måde. Efter årets 2. nedjustering var det legitimt, at antage at investorerne havde set et ”kitchen sink” og alle dårligdomme var indregnet. Det var – desværre ikke tilfældet. Investorerne spørger sig nu om Jim Pedersen, topchefen, er kaptajn i en lille båd der syn(ker)?
Alle dårlige gange 3
Én ulykke kommer sjældent alene. I OWs tilfælde er det den gamle sandhed om, at udfordringer har det med at få børn og uønskede sideeffekter kommer rullende. OW Bunker har de første 7 måneder af sit børsnoterings korte liv gennemlevet mere end de fleste selskaber frygter. Fra succesfuld introduktion (i hvert fald hvad angår en stigende aktiekurs) til i bedste ”højt at flyve, dybt at falde” stil blot 6-7 måneder senere at havne i investeringsskammekrogen efter læsterlige kurstærsk. 3 nedjusteringer senere må OW omskrive det gamle mundheld til netop ”alle dårlige gange 3”.
OW Bunker ikke børsteringsklar
Udfordringen med hensyn til OW Bunker er ikke kun at aktiekursen er gået ned. Det gør ondt og bider i investeringsdepoterne. Det er årsagen til at kursen er gået ned, som giver stof til eftertanke. Investorerne har haft den klare fornemmelse, at en investering i OW Bunker ikke handler om at kunne forudsige eller have specielle forventninger til udviklingen i oliepris, USD, etc. En art søvejens DSV om man vil. OW Bunker leverer den bunkerolie der gør at skibet skal ”sejle” i nat. Hverken mere eller mindre. Det har desværre ikke vist sig at holde.
Overgangen fra privat til offentlig eje har været svær for OW Bunker. At gå fra at have 1 kapitalfondsejer, som man kan dele hverdagens drifts- og strategimæssige oplevelser, udfordringer og muligheder med, til at have i titusindevis af private investorer, som gerne vil vide hvordan det går i dagligdagen, er mere end blot en svær balancegang. Det kræver ikke blot, at man er dygtige til sin metier, men i sandhed også at man kan den svære kommunikative disciplin. Det kan OW Bunker ikke!
Kitchen sinking
Efter den 3. nedjustering på stribe og indenfor kort tid, tog aktiekursen torsdag morgen initielt en kurs ned mod dybet. Det blev dog i første omgang ved tilløbet og den laveste notering kom foreløbig i forbindelse med nedjustering volumen 2.0, hvor kursen en kort overgang var under 70, da ledelsen på en telekonference ikke tilstrækkeligt overbevisende kunne svare for sig. Investorerne følte og føler at de har købt en anden investeringsvare end den som de har fået.
Når aktien ikke i første omgang faldt yderligere skyldes det formentlig, at investorerne tager udgangpunkt i at den primære årsag til den 3. nedjustering er ”kitchen sink”. Altså at OW Bunker nu har taget udgangspunkt i et ”worst-case-scenarie”. Samtidig kan det tænkes, at de investorer som efter de første nedjusteringer havde solgt sig kort i forventning om yderligere katastrofer fra selskabet, nu dækker deres solgte positioner ind på lavere aktiekurser.
Jeg har tidligere brugt udtrykket ”Stakkels Jim” om udviklingen i OW Bunker. Efter endnu en nedjustering, er det kun naturligt, at nogen sidder med følelsen af om OW Bunker er historien om en kaptajn der sidder ”i en lille båd der syn(ker)?, som Bamses Venner (næsten) storhittede med.
Prisfastsættelse som en russisk olieaktie?
Det er ukønt og uskønt. Hvis OW Bunkers forretningsmodel er ”broken”, vil aktien som en anden russisk olieaktie kunne tænkes at skulle prisfastsættes varigt til ”op til 5x den årlige forventede indtjening” på grund af den betydelige usikkerhed. For de russiske aktier skyldes den lave pris Putin og mangel på Corporate Governance. I OWs tilfælde vil undskyldningen bl.a. hedde ”manglende gennemsigtighed”.
Det er nu op til ledelsen at (over)bevise at ovenstående skrækscenarie ikke har gang på jord.
Tidligere i samme "serie":
http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/2795/ow_bunker_stakkels_jim_og_aktionaerer.html

- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak