Efter CSR kommer det kulturelle ansvar

Kulturminister Jelved mener, at virksomheder skal tage ansvar for kulturen. Hun synes, at det er en glimrende ide hvis en virksomhed, f.eks. vil adoptere et kammerorkester. Dog skal det være frivilligt.

Det er kun positivt, når private virksomheder tager ansvar for kunsten og kulturen, mener kulturminister Marianne Jelved (R). Hun så derfor gerne, at endnu flere virksomheder brugte penge på at støtte kultur, og hun synes, det er en glimrende ide, hvis en virksomhed gerne vil adoptere et kammerorkester[1].

Det var kommunikationsguruen Christian Have som lancerede begrebet Corporate Cultural Responsibility. Det er heri vigtigt med kunst på arbejdet og mange flere virksomheder burde forankre deres kærlighed for sport, kunst og kultur i organisationen.

Er forslaget gennemtænkt?

Efterfølgende har kulturminister Marianne Jelved, fremsat en klar melding om virksomhedernes medansvar for kunsten og kulturlivet, og debatten har bølget frem og tilbage i den seneste tid.  Virksomhedere skal kunne ’adoptere’ et lokalt kammerorkester eller bygge et nyt koncerthus, hvis de ønsker det.

Tilsyneladende mener hun dog ikke at der skal tillades fradrag i regnskabet hvis private virksomheder tager et ansvar for kunsten og kulturen i udlandet. Det forhold at ansvaret kun gælder herhjemme i Danmark tyder på, at forslaget ikke er gennemtænkt. Hvis forslag skal have gennemslagskraft, må incitamentet være ekstra fradrag, således at virksomheder skal kunne fratrække f.eks. 200 % af den anvendte sum. Idet der ofte også vil være en række frivillige bidrag inkluderet i støtten.

Fornyligt fik Altinget.dk/kultur lavet en meningsmåling, der viste, at mere end hver anden dansker var imod, at de private virksomheder skulle tage et medansvar for kunsten og kulturlivet.

Udover ansvarsfordelingen er det sikkert fordi det ikke er altid kun positivt, hvis private virksomheder er interesseret i CSR emner som, sport, kunst og kultur, og dermed tager ansvar for området ved at bruge flere reklamebudget penge på tiltagene.

Anti-korruption og ’tax shaming’

Alligevel har de positive CSR-historier sværest ved at trænge i gennem i medierne, når de omhandler emner som anti-korruption, skat eller arbejdstagerrettigheder. Iflg. Infomedia er tre ud af fire artikler[2] som handler om anti-korruption, kritisk vinklet. Novo Nordisk, Missionpharma, Carlsberg og Arla er blandt de virksomheder, der har haft uheldige sager, som har givet udslag i kritik i medierne.

Den negative omtale af virksomheders skattebetalinger er også et tema, som får en hård medfart i CSR debatten. Globale virksomheder somStarbucks, Google,Amazon m. flere er kommet under mistanke når de planlægger deres skatteplanlægningen pga. deres komplex globale skatte stukturer. 

Hele 67 % af de artikler der drejer sig om CSR og skat er negativ omtale, der enten er kritisk overfor særlige virksomheder eller kritiske i forhold til, om temaet ’skat’ overhovedet bør betragtes som en del af virksomheders sociale ansvar. Spørgsmålet er måske i virkeligheden om skattebetalingen overhovedet hører hjemme i begrebet corporate social responsibility?

Corporate Social Irresponsibility

Selv om Marianne Jelved mener at det kun er positivt når virksomhederne fokusere på CSR eller CCR, har forskere som Margaret E. Ormiston og Elaine M. Wong i deres publikation The Effects of Corporate Social Responsibility and CEO Moral Identity on Corporate Social Irresponsibility fået et andet resultat[3].

De konkluderer, at for hver femte CSR-tiltag en virksomhed tager, kan man forvente en svipser.

Enron, som engang var en højtflyvende energiselskab var involveret i en af de helt store bedrageri handlinger i historie. BP ændret deres logo for at få en grøn profil for blot to år senere at være årsagen til Deepwater Horizon fiasko osv.

Private orkester-adoptioner

Det handler om at tage et aktivt medansvar for, at sporten, kunsten og kulturlivet har gode vilkår og rammer til at udvikle sig lokalt. I USA er det kendt at lokale virksomheder støtter alle mulige projekter. Således se man ofte langs landvejen og motortrafikvejen, skilte som annoncerer Adopt a highway således at lokale virksomheder kan få reklameplads med deres logo evt. en slogan lags vejen. Tilsvarende kan virksomhedens kulturelle ansvar støtte de lokale kunstnere, foreninger, sportsinstitutioner og kulturinstitutioner økonomisk og dermed få lidt goodwill.

Ingen incitament for at tag ansvaret alvorligt

Virksomhederne investerer i forvejen i malerier, kunstværker og skulpturer til deres kontorer, mødelokaler og kantiner. De har for længst indset, at kunst er vigtigt for mennesker og et godt arbejdsmiljø er netop præget af kunst. Dette sætter gang i dialog og refleksioner hos medarbejderne, og der er ligefrem kunstnere som spekulerer i mærkelige skulpturer eller malerier som kan klassificeres som konversations kunst, idet den skaber en debat om det tankevækkende kunstværk.

Når regeringen fremlægger sit finanslovsudspil, er kritikken fra kulturaktørerne, at der ikke er blevet afsat nok penge til området. Når riget fattes penge vil politikerne ønske at virksomhederne skal tage endnu et ansvar. Når politikerne således opgiver at prioritere kulturen kan virksomhederne naturligvis også tage det kulturelle ansvar på sig, men så skal der følge en risikopræmie med, fx i form af ekstra fradrag, som et incitament til at tage ansvaret alvorligt.