ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Venstre blæser til angreb på Twitter-slagmarken

authorimage
BLOGS
Af: Mikkel Krogsholm
20. oktober 2014

Efter Margrethe Vestager forlod dansk politik, er Twitter blevet en åben slagmark, hvor MFerne kæmper om at indtage det tomrum Vestagers exit efterlader. Overraskende blæser Venstre til angreb.

Indlæg af: Mikkel Krogsholm og Dennis Sørensen

OBS: Hvis du har spørgsmål til vores resultater eller mangler rådgivning skal du ikke tøve med at tage kontakt.  

Twitter har længe været et enevælde, der primært blev domineret af det Radikale Venstre, godt hjulpet på vej af tidligere formand og uofficiel Twitter-dronning Margrethe Vestager i spidsen. Som minister havde Vestager en massiv tilstedeværelse på Twitter og brugte det aktivt til at kommunikere regeringens politik og til at blande sig i mediedagsordenen. Men efter Vestager gav både formandsposten og ministertaburetten videre, har det været et åbent spørgsmål om de Radikale ville være i stand til at håndhævde deres magtposition på Twitter.

En af de største udfordrere kommer fra uventet kant. Det drejer sig om folketingsmedlem for Venstre og ordfører Jacob Engel-Schmidt (@Engelschmidt), der ud af det blå er kravlet op i top ti, både i forhold til antal tweets, men også på engagementsskalaen.

Venstre finder næppe sine kernevælgere på Twitter, der primært er et storbyfænomen (hvilket vi også var inde på i sidste blogindlæg). Derfor kan det virke som en overraskelse, at Engel-Schmidt optræder i de to tabeller. Sidste gang vi lavede en lignende optælling var Engel-Schmidt nemlig kun lige akkurat at finde i top ti for antal tweets. Så noget tyder på, at der er blevet oprustet, og at Venstre tilsyneladende mere målrettet vil forsøge at påvirke dagsordenen på Twitter med @Engelschmidt og @Kristian_Jensen i front.  

 

 

 

 

@Engelschmidt er ikke bange for gå i clinche med både folketingskolleger og medierne.

 

Stadig radikal dominans

Vestager giver stadig ekko i ”Twittersfæren”  på trods af, hun ikke længere er i dansk politik. Men selv uden Vestager er de Radikale fortsat godt besat med nogle stærke profiler. Blandt andet er udenrigsminister Martin Lidegaard (@martinlidegaard) ved at finde formen.

 

 

 

 

 

 

Her er et eksempel på et @martinlidegaard-tweet, der skabte engagement.

 

Det er bemærkelsesværdigt, at partikollega Karen Melchior kommer Lidegaard til undsætning. Det vidner om, at de Radikale forsøger at sætte sig tungt på de debatter, der kører på Twitter. Men eksemplet illustrerer også, at Lidegaard stadig har noget at lære i forhold til den mere dialogbaseret disciplin. Her er skatteminister Benny Engelbrecht (@engelbrech) til gengæld en mester.

Engelbrecht opretholder sit høje aktivitetsniveau som skatteminister og er altså stadig den politiker, der er nemmest at komme i dialog med, hvilket vi også så i vores opgørelse for Juni.

Blogindlægget er skrevet på baggrund af data fra Twitter, der er blevet indsamlet i september måned. Det drejer sig om i alt 3.869 tweets.

Vi vil rigtigt gerne høre kommentarer fra dig. Find Mikkel på et af nedenstående links:

Følg Mikkel på Twitter | Google+ | LinkedIn

Profil
Mikkel Krogsholm authorimage Mikkel Freltoft Krogsholm er CEO i analysebureauet 56north. Han har speciale i public affairs, politisk kommunikation og digitale netværk. Her på bloggen skriver han om tal og analyser, der fortæller om politikere og meningsdanneres gøren og laden på de sociale medier.

Tidligere bloggere på borsen.dk