Aktier: Ny nedtur eller købsmulighed?
De seneste uger har været hårde ved aktieinvestorerne. Nedturen kulminerede foreløbig torsdag med noget der minder om panikagtige udsalg på tilbudspriser i udvalgte selskaber. Der er god grund til at investorerne bliver nervøse, men endnu flere der tilsiger at der trods alt er tale om en overreaktion.
Lang tids optur uden korrektioner
Vi skal tilbage til sommeren 2011. Dengang de private investorer blev klar over at en gældsnedbringelse ikke kun var et ECB centralbankanliggende, men at også andre investorer skulle bidrage til at betale for at grækerne i 25 år havde levet over evne. Én ulykke kommer sjældent alene. Da S&P nedjusterede USAs kreditværdighed fra 3 til kun 2 AAer, var der skabt basis for ”investeringsondt” i maven. Reaktionen udeblev ikke og toneangivende indeks faldt med 15-25 % på få uger.
Vi har ikke haft en tilsvarende nedtur og korrektion siden dengang og derfor kommer nedturen, hvor ubelejlig den end (altid) er, trods alt mindre overraskende. Vi kan ikke forudse hvornår en nedtur kommer og hvor kraftig den bliver, og vi bliver lige overraskede hver gang. Det er på den ene side beklageligt. På den anden side ”spillets” regler og måske godt det samme. Det gode ved udviklingen eller læringen heraf er at investorerne skal fokusere langsigtet. Også i denne situation.
Mange ting bekymrer
Der er flere forhold som gør ondt i investorernes optik:
- Rusland/Ukraine konflikten ser ikke ud til at kunne afsluttes indenfor en kortere periode
- I Sydeuropa, især i Grækenland er uroen blusset op efter at meningsmålinger tilkendegiver en massiv støtte til nationalt orienterede partier. Obligationsrenterne er steget markant. Uroen smitter af på andre økonomisk skrøbelige lande i syd.
- Irak/Syrien og kampen mod IS virker risikoflammende.
- Ebola er en frygtelig sygdom og den har også medvirket til at gøre investorerne ekstra nervøse. Det mest sandsynlige er heldigvis trods alt at den indsats som myndighederne gør, vil dæmme op for udviklingen.
- Investorer som sværger til teknisk analyse ser flere brud af tekniske formationer som mere end blot urovækkende.
- Faldet i olieprisen bekymrer. Hvorfor falder olieprisen lige pludselig 25 %? Investorerne tager udgangspunkt i at hovedparten eller hele olienedturen skyldes vækstrelaterede forhold. Det er dog noget nær et fata morgana, jævnfør nedenfor.
- Aktierne er steget (for) meget synes nogen eller skulle jeg snarere sige mange; en holdning som er kommet især efter nedturen og faldet.
- Indtjeningsvæksten i virksomhederne er på vej ned.
Ting der afbøder udfordringerne
Det er naturligt og forståeligt at investorerne reagerer på ovenstående. Ikke mindst fordi den store optur på aktiemarkederne, kan have givet investorerne det indtryk at risiko ikke længere findes, når du investerer i aktier. Der er dog en række grunde der trækker i den anden og positive retning:
- Faldet i olieprisen afspejler på den ene side lavere vækstforventninger og er en modsatrettet udvikling i forhold til den stigende USD (spørgsmål er hvad som kommer først; USD stigning eller olieprisfald)? Samtidig skyldes hovedparten af olieprisfaldet et sammenfald af flere forhold og ikke mindst, at investorerne totalt har undervurderet hvad den amerikanske skifergas betyder for markedsligevægten i olie. Det internationale energiagentur skønner, at lavere vækst i 2015 vil reducere efterspørgslen med op til 300.000 tønder dagligt. Det er dog kun en dråbe i oliepølen i forhold til, at USA over de seneste 3-4 år har øget deres produktion med 3-4 mio. tønder dagligt og er blevet verdens største olieproducent. Det er den reelle årsag til olieprisfaldet. Amerikanerne styrer og Mellemøsten kan ikke længere drive geopolitisk oliegæk med amerikanerne.
- Renterne er lave og de forbliver lave. I USA kan den første renteforhøjelse være blevet udskudt 1-2 kvartaler. I Europa er det meget meget svært at se at den første renteforhøjelse skal komme indenfor de kommende 3 år. Måske endda ganske meget senere.
- Investeringsspillereglerne tilsiger at der på aktiemarkederne er primært to faktorer i spil. Den ene er absolut og drejer sig om udviklingen i selskabernes indtjening. Den anden er af relativ karakter og drejer sig om hvad man kan få af alternativer. Lidt som når børn skal købe fredagsslik. Det er et valg og fravalg alt afhængig af attraktion og pris. Således også med aktier. Alternativerne til aktier er obligationer og kontanter. De giver dog intet afkast. Obligationerne er gået fra riskofrie afkast til afkastfri risiko. De som køber mange obligationer eller lader pengene stå i kontanter, parkerer reelt pengene, fordi de er bange for at aktiekurserne går mere ned. Det er fair. Bare man kender konditionerne.
Aktier forbliver attraktive
Der er således forhold som taler for en fortsat aktienedtur. Argumenterne for at det mere er investorernes positionering og nervøsitet, der har gjort udslaget end en reel ændring i investeringsmarkedet vejer dog mere og er tungere. Den store optur er forbi. Det er dog ikke overvejende sandsynligt, at det vi har set de seneste uger har været begyndelsen til en større nedtur. Der findes aktier med en spektakulær prisfastsættelse, som er svær at forstå og retfærdiggøre. I det gennemsnitlige tilfælde ser tingene dog mere balancerede ud end man skulle tro, hvis man betragter de seneste dages og ugers nedtur. Sidst men ikke mindst. I det relative billede og når man skal vælge i bolchebutikken, så er alternativerne ganske enkelt ikke reelle alternativer, men blot alibier for at gå i aktieskyttegrav.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak