Bestyrelsens aflønning er ofte for lav

Man får hvad man betaler for, siger et gammelt mundheld. Det er så sandt, som det er sagt. I takt med at bestyrelsens rolle og funktion i de senere år har fået markant større fokus, melder spørgsmålet sig om, hvorvidt bestyrelsesaflønningen står mål med de forventninger og krav, som både omverdenen og virksomhedens ejere med rette forventer. Her er svaret et klart nej.

Bestyrelsens mange opgaver

Bestyrelsens skal udover at til hyre og fyre direktionen, varetage den overordnede og strategiske ledelse samt sikre en forsvarlig organisation af virksomheden. Dette indebærer, at bestyrelsen skal sikre, at bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter virksomhedens forhold er tilfredsstillende. Bestyrelsens skal desuden sikre, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller samt at bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om virksomhedens finansielle forhold.

Endelig skal bestyrelsens sørge for, at der et forsvarligt kapitalberedskab samt at der er tilstrækkelig med likviditet til at opfylde virksomhedens nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Bestyrersen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation. Det er med andre ord ikke småting bestyrelsen skal forholde sig til og være ansvarlig for.

Skræmmeeksemplet er dækvirksomheden Genan, hvor bestyrelsens tilsyn med ledelsen synes at være svigtet totalt, til trods for at en enkelt kommentator i Børsen underligt nok, mener det modsatte. I den spektakulære sag, føler bankerne bag milliardlån sig ført bag lyset bl.a. af en revisorerklæring om stifters milliongæld, hvilket bestyrelsen burde havde været klar over, især når bestyrelsesformanden fungerede som arbejdende bestyrelsesformand dvs. som adm. dir.

Tantebestyrelser hører fortiden til

Ser vi på bestyrelsens sammensætning, er der sket en stigende professionalisering, især inden for den finansielle sektor, hvor kravene til bestyrelsen efter finanskrisen nærmest er eksploderet. Jeg har selv undersøgt bestyrelsesaflønningen i børsnoterede pengeinstitutter i årene 2005-09, hvor jeg fandt, at det gennemsnitlige vederlag udgjorde 125.000 kr., mens direktionen i snit blev aflønnet med 2,6 mio. kr. Den beskedne aflønning skal ses i lyset af, at man i princippet kan risikere at skulle gå fra hus og hjem, hvis man bliver dømt erstatningsansvarlig for handlinger eller undladelser.

Dette vil i praksis typisk være i forbindelse med, at konkursboet rejser erstatningssag med påstand om, at bestyrelsen overså væsentlige ”røde flag” i regnskabsrapporteringen. I takt med vedtagelsen af selskabsloven for nogle år siden, er der sket en yderligere præcisering af bestyrelsens pligter, hvilket alt andet lige betyder, at risikoen for at ifalde ansvar er steget tilsvarende.

Stigende krav bør afspejle en stigende aflønning

Det kan godt være, at det er politisk ukorrekt, at opfordre til at bestyrelsen aflønnes bedre, men det er simpelthen nødvendigt, hvis man vil tiltrække og fastholde kompetente bestyrelsesmedlemmer. I takt med at der er kommet øget fokus på evaluering og uddannelse af bestyrelsesmedlemmer, forekommer aflønningen af bestyrelsen at være helt ude af trit med de øgede krav og forventninger, der stilles til selvsamme bestyrelse.

Den amerikanske superinvestor Warren Buffet udtalte engang ”value is what you get – the price is what you pay”. Vi kommer med andre ord ikke uden om, at bestyrelsesaflønningen skal have et eftersyn i opadgående retning, hvis bestyrelsen skal tilføre ”value”.