Dansen om foreningerne

authorimage
BLOGS
Af: Teis Knuthsen
06. okt 2014

De sidste par år har der været stigende fokus på danskernes investeringer i forening. Dagbladet Børsen har holdt fanen højt med serien ”Under Lup”, og i skrivende stund er Skatteministeriet, Erhvervsministeriet, Finanstilsynet, EU-Kommissionen, Forbrugerrådet og naturligt nok også Investeringsfondsbranchen på forskellige niveauer involveret. Selv i forsommerens Vækstpakke dukkede investeringsforeningerne op. 

 

Med så mange mus på bordet er der naturligt nok ligeledes flere spørgsmål på spil. De fire centrale er: Er danske investeringsforeninger gode nok? Er omkostningsstrukturen for en investeringsforening rimelig, herunder især hvad og hvordan man betaler for rådgivning og distribution? Hvad skal vi gøre for at fjerne diskrimineringen af udenlandske investeringsforeninger i Danmark? Og hvad kan vi gøre for at lette adgangen for udenlandske kunder til de danske kapitalforvaltere? De tre første spørgsmål hænger naturligt sammen og handler om det marked, en privat investor møder. Det sidste spørgsmål handler om, hvordan man kan understøtte en international ekspansion for de danske kapitalforvaltere. Dette emne kom med i forsommerens Vækstpakke og er ligeledes centralt i et beslutningsforslag (B.115) fra oppositionen i foråret. De to sidste spørgsmål ender hurtigt med en diskussion af beskatningen af danske og udenlandske investeringsfonde, og er som meget andet med skat både tungt og kompliceret.

 

Husk lige forbrugeren

I mit daglige arbejde hjælper jeg vores kunder med at pleje deres investeringer. Til det formål bruger jeg både danske som udenlandske investeringsforeninger, og for de udenlandskes vedkommende især de såkaldte ETF’er (der er børshandlede indeksfonde). Jeg er stor fortaler for at investere i forening, men jeg ved af erfaring at der kan være både gode og dårlige foreninger. Jeg mener, vi gør en fejl ved ikke at udbrede såvel kendskab som tilstedeværelse af de billige indeksfonde, og jeg savner et politisk fokus på problemet. For at gøre det forståeligt, hvorfor jeg mener sådan vil jeg illustrere det ved et enkelt eksempel. 

De fleste investorer, der vælger at investere i en forening, vælger klassiske temaer som danske aktier, globale aktier, danske obligationer, virksomhedsobligationer og lignende. Jeg har derfor udvalgt ni forskellige aktivklasser, fra danske obligationer til emerging markets aktier. I hver kategori har jeg udvalgt de tre største danske investeringsforeninger målt ved deres formue, for på den måde at få så bredt et publikum som muligt repræsenteret. Til sammenligning har jeg valgt repræsentative ETF’er, der følger de samme markeder, som er underlagt samme europæiske lovgrundlag som de danske foreninger, og som er godkendte af Finanstilsynet til brug i Danmark, også til pension. Der findes ikke en ETF på danske aktier, men her kan man sammenligne med en indeksfond. Endelig har jeg set på afkastet i perioden fra august 2013 til august 2014. 

 

Resultatet er slående. I kun to af de ni kategorier klarede de aktive investeringsforeninger sig i gennemsnit bedre end indeksfonden. Den ene kategori var danske aktier med et mer-afkast på 1,0%. Den anden var europæiske virksomhedsobligationer med 0,2%. I de øvrige syv kategorier lå investeringsforeningerne efter indeksfondene med mellem 0,1% og 6,8%, med et gennemsnit på hele 1,8%. Her har jeg endvidere kun set på rene investeringsafkast: medtager man rimelige handelsomkostninger ville samtlige investeringsforeninger halse efter indeksfondene. 

 

Ovenstående er blot et eksempel, og man kan mene at man skal se på længere perioder, flere foreninger etc. Ikke desto mindre er konklusionen en man har set før: efter omkostninger har investeringsforeninger svært ved at slå de billige indeksfonde. 

 

Just do it!

Hvis en øget anvendelse af indeksfonde og ETF’er således burde være åbenlyst til gavn for de private investorer, besværliggøres dette imidlertid af to forhold. For det første er skattelovgivningen i dag til fordel for investeringsforeningerne. Udenlandske fonde, herunder ETF’er, lagerbeskattes og aktiefonde beskattes som kapitalindkomst, mens investeringsforeningerne beskattes som kapitalindkomst. For det andet, og nok et større problem, kan det være svært at finde dem. ETF’er indeholder ikke en betaling for rådgivning og distribution, hvorfor bankerne ikke har noget videre incitament til at gøre dem tilgængelige. For langt de fleste er ETF’erne derfor næsten usynlige. Begge disse udfordringer kan dog løses, til gavn for private investorer. 

 

 

Profil
Teis Knuthsen authorimage Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Kirk Kapital. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Saxo privatbank, Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.

Få Teis indlæg
som RSS-feed her




 
Tidligere bloggere på borsen.dk