”Jeg er sol, du er skygge”

”Intet i mig tænker på frakørsel” … ”Det er det perfekte sted, det perfekte tidspunkt. Herfra kan det kun gå nedad” … ”Stenene bliver til bjerge, når jeg bestiger dem” … ”Enhver tid kan kalde sig Guldalder”.

Sådan siger kunstneren med mikrofonen. Han siger: ”Jeg er sol, du er skygge”, og jeg tænker, at så kålhøgen må man ikke være. Så overlegen, usympatisk og arrogant må man ikke være. Man kan ikke tillade sig, at have så høje tanker om sin egen person, sin egen kulturkreds og sin egen tidsalder.

Eller: selvfølgelig skal man tro på sin egen tid! Selvtillid er godt! Det er sådan, vi kommer videre!

”Intet i mig tænker på frakørsel.”

Kunstneren hedder Sternberg og er forfatter, han bærer hat og han står i Kunstakademiets Festsal. Mellem oplæsningerne spiller Ragnhild May på blokfløjte, nogle gange flerstemmigt, det kan man godt, man skal bare have flere fløjter i munden på samme tid. Hun er mild og koncentreret, og blokfløjtens klang tonerer vel i den gamle slotsarkitektur.

De to, Sternberg og Ragnhild, er inviteret til at yde et kunstnerisk bidrag ved markeringen af skolernes åbning. Det er første gang, at studerende med studiestart år 2014 møder op på Kunstakademiets Billedkunstskoler.

På en måde er det også første dag for Sanne Kofod Olsen, der tiltrådte som rektor for kun en måned siden. Hun holder åbningstalen og taler om, at Kunstakademiets Billedkunstskoler, med sine 256 år, er en af landets ældste kulturinstitutioner.

Alder giver ikke nødvendigvis respekt. Det er stadig nødvendigt at tale om kunstens betydning for samfundet.

”Vi skal ikke lade os gå på af, at nogen synes, at kunsten er mærkelig”, som rektor sagde. ”Kunst er radikaliseret gestus. Vi kender ikke det, vi møder, for kunsten har sit eget sprog”. Denne u-genkendelighed er vigtig i et samfund og en hverdag, hvor der er fokus på produktivitet, funktionalitet og kvantificerbarhed.

”Kunst skal ikke kunne noget bestemt. Kunst er en anti-tese til det rationale, som handler om, at alt skal måles; på arbejdspladsen, i erhvervslivet eller i trenden med ekstremsport.”

Selvom kunst ikke kan måles (et stort maleri er ikke nødvendigvis bedre end et lille maleri), så taler rektor for væsentligheden i at italesætte kunstens betydning i samfundet. Her ser hun kunst som et frihedssymbol, der er en del af frihedsrettighederne, som en slags ”demokratiets blomst”. 

Skoleåret 2014-2015 er skudt i gang. Med sprogblomster, frihed og planer for den næste kunstverden.

Alle fotos herover: Rine Rodin. Sternbergs performancekoncert ved semesterstart på Kunstakademiets Billedkunstskoler den 1. oktober 2014 var baseret på tekster, der indgår i et værk til udgivelse fra forlaget Kronstork 2015. Foruden rektors tale og performancekoncerten gav kunstkritiker Toke Lykkeberg en dundertale som sit oplæg til ”Den næste kunstverden”. Det bør siges, at skolernes åbning er et lukket arrangement hvor jeg deltog, fordi jeg er redaktør for institutionens årbog.