Dansk Industri (DI) Distortion

Dansk Industri havde g.d. inviteret en perlerække af eksperter, nuværende og tidligere statsministre, ledende erhvervsfolk, fagforeningsbosser, udenlandske korrespondenter m.fl. til at drøfte problemerne om velfærdsturisme, social dumping og drøftelse om: er udenlandske medarbejdere en gevinst for landet eller ej og at vi skal have mange flere af dem. Dem som glimrede ved deres fravær i debatten var netop indvandrer, eksperter og 'perlerne'.

I går var jeg til Dansk Industri Distortion som havde mangfoldighed og behovet udenlandsk arbejdskraft som tema. Formål med topmødet var hvordan Danmark kan gøre det nemt at tiltrække og fastholde højtuddannede udlændinge.

Brain drain vil snart ramme Danmark

DI’s formand Lars Mikkelgaard-Jensen påpegede at Danmark var langt bagud, idet vi indtager en trist 17. plads blandt 34 OECD-lande, når det handler om at tiltrække højtuddannede udlændinge. Vi falder endnu længere ned når det gælder om at fastholde de højtuddannede udenlandske specialister. Hertil er den høje danske marginalskat og afgifter et stort problem.

Egentlig skal vi faktisk passe mere på den danske udvandring af de højtuddannede etniske danskere, idet udvandring af højt uddannede dansker af ’anden etniske baggrund end danske’ (en underlig betegnelser) har fundet sted igennem mange år. Nu vil veluddannede danske unge ikke finde sig i de evindelige diskussioner om grænsebom, nye stramninger, forskelsbehandlingen af forskellige nationaliteter og andre under bæltestedet diskussioner om udlændingepolitikken, som isolerer os fra resten af verden. I globaliserings hellige navn vælger de heller at flytte fra Danmark. Det har mere end 90.000 højtuddannede dansker allerede gjort.

International state of mind

Et par enkelte danske politikere, havde fuldstændig fejlvurderet mødets formål og valgt at holde politiske valgtaler i stedet for at motivere, opmuntre og fremkomme med visioner for globalisering, internationalisering og hvordan man skaber ansvarlig vækst til over 1000 erhvervsfolk. Højdespringeren med fremragende visioner var dog den finske statsminister Alexander Stubb, som trods at han humpede idet han mødte Berlinmuren ved de sædvanlige 25 kms mærke, kunne give globale budskaber så erhvervslivets topfolk fik ’noget med hjem’.

Under overskriften ’The Art of Going International’ indledte han med at opridse sit eget og Finlands internationale ståsted.

Finland greb chancen ved den kolde krigs afslutning og løsrev sig fra Sovjetunionens skygge og for alvor åbnet op for verden. På rekord tid er Finland blandt de top 5 EU nationer på stort set alle områder som uddannelsesniveau, konkurrenceevne, velfærd og Governance.

Men langt fra alle har samme internationale mindset og afsæt som Alexander Stubb, hvilket han også adresserede på Di’s Topmødet. I modsætning til enkelte danske politikere går han ind for arbejdskraftens og varernes fri bevægelighed på globale og EU plan.

Skyklapper

Alexander Stubb påpegede at velfærd ikke kan oprettes uden indvandring og at Internationaliseringen er kommet for at blive. Tilsyneladende var Lars Løkke Rasmussen uenig.  Han øvede sig til det kommende årsmøde i Venstre og i bedste Fogh stil uden manus, hev han udlændinge kortet frem igen og igen.

Venstres formand advarede at lukke øjnene og at se bort fra de store udfordringer med integration af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Han kunne med fordel have takket erhvervslivet for det store integrations indsats de ligger for dagen i virksomhederne. Flere af talerne fra VL Staal, ISS og Microsoft illustrerede hvordan de med mange forskellige tiltag fremmer integration på arbejdspladsen.

Politiske mikrostyring giver makroskade

Alligevel vil Løkke tilsyneladende skabe et A og et B hold, ved at føre en stram politik over for udlændinge fra visse lande, som en løsning på de store udfordringer med integration som en fornuftig balance.

Flere andre i panel diskussioner påpegede at danske netværkers er meget svært at bryde ind på idet foreningsDanmark er et lukket kredsløb, som mange udlændinge oplever dem. Derfor er udlændinge udenfor netværket og danner deres egne, som vi efterfølgende kalder ghettoer eller parallelsamfund.

Skingre sprog

De sidste 15 års udlændingedebat har åbenbart gjorde os så hadefulde at der skal en udlænding til at gøre os opmærksom på det. Den engelske korrespondent Alex Forrest var nærmest rystet over Lars Løkkes sprogbrug og nedværdigende udtalelser overfor bestemte befolkningsgrupper. Hun gjorde opmærksom på, at den slags udtalelser ikke føre til noget godt og selv den engelske parti UKIP fra den ekstreme højrefløj vil aldrig brug den slags generaliseringer.

Mens erhvervslivet, både i top og bund, for længst har set værdien af at have udlændinge i styrken, er turen kommet til at tiltrække specialiseret, udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Erhvervslivet generelt har for længst sat processen i gang, idet langt de fleste nyudnævnte topledere i de seneste år er udlændinge. Det har på få år ændret den danske erhvervskultur og internationalt værdiskabelse.

Trappe fejes bedst oppefra

Dansk Industri's hovedbestyrelse og de mange regions- og fagbestyrelser har ikke ret mange udlændinge eller indvandrer. Det hele er aftalt på forhånd så valgene på de mange generalforsamlinger er spil for galleriet, som i så mange andre danske foreninger.

Dansk Industri ifm. den kommende indsats ’Bright Minds – Great Skills’, med fordel kunne sætte en interne ’operation mangfoldighed’ i gang og tag ved lære af erhvervslivet og tag konsekvensen af den manglende mangfoldighed i egne bestyrelser, udvalg, råd, nævn, arbejdsgrupper. DI kunne tag en række initiativer til at sikre at disse topgrupper afspejler samfundets sammensætning i øvrigt ved at sikre at flere forskellige nationaliteter er repræsenteret i bestyrelser.

Flere rapporter, bl.a. fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen viser, at det betaler sig at styrke mangfoldighed. Virksomheder med en ’broget’ medarbejder-sammensætning er næsten dobbelt så innovative som andre virksomheder. Danske virksomheder er rigtig god til at rumme en mangfoldig medarbejderskare og skabe balance som giver mulighed for at tiltrække flere dygtige medarbejdere og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne i den globale økonomi. DI’s initiativ er et skridt i den retning.