Hvad er virksomheden egentlige værd? the IAFR approach

Cash is King, lyder det velkendte motto og det er så sandt, som det er sagt. En virksomheds værdi er identisk med de tilbagediskonterede forventede fremtidige pengestrømme. Den store udfordring er i praksis ikke at bestemme diskonteringsfaktoren dvs. de vægtede kapitalomkostninger, men derimod de forvende pengestrømme, som i høj grad afhænger af virksomedens value drivers, som skal tage udgangspunkt i business casen. En ny spændende bog adresser netop dette emne dvs. hvordan estimeres virksomhedens virkelige værdi?

Fokus på de immaterielle aktiver

Den uafhængige investeringsekspert Claus Rasmussen har netop udgivet bogen “Corporate Valuation – the IAFR ® approach”, som præsenterer en ny interessant måde at vurdere en virksomheds værdi på. Kort sagt er fokus på at identificere værdien af de immaterielle aktiver samt størrelsen af de reelle passiver. Pointen i bogen er, at ikke alle aktiver og passiver fremgår af virksomhedens regnskaber. Claus Rasmussen giver i sin bog et bud på, hvordan man kan værdiansætte en virksomhed med udgangspunkt i en række cases bl.a. norske Statoil, som tager udgangspunkt i IAFR tankegangen, hvilket dækker over: Intangible, Augmented, Financial and Reporting. Dette indebærer, at værdiansættelsen tager udgangspunkt i en alternativ kvantificering af de reelle aktiver og passiver, som tilbagediskonteres med den interne rente, således at virksomhedens værdi på den måde findes.

Regnskabet viser ikke alle værdier

Bogen indeholder en interessant oversigt over de mange aktiver og forpligtelser, som regnskabet ikke viser De børsnoterede selskaber skal aflægge regnskab efter IFRS, som er princip baseret, mens de amerikanske selskaber er underlagt det regelbaseret GAAP, men begge standarder viser i praksis ikke alle virksomhedens reelle værdier og forpligtelser. Dette er temaet i bogen ”Corporate Valuation – the IAFR ®, der giver læseren en indføring i de mange værdier, som ikke figurerer under virksomhedens balance. Dette gælder eksempelvis værdien af virksomhedens royalties, patenter, copyrights, egne R&D investeringer samt ikke at forglemme virksomhedens kundeliste. Det er min erfaring, at sidstnævnte altid bør tjekkes ved en kommerciel due diligence, når man overtager en virksomhed.

Bogens styrker

Bogen er skrevet i et læsevenligt engelsk og kan således læses ganske hurtigt. Forfatteren illustrerer sine pointer med mange eksempler og man fornemmer klart, at forfatteren giver læseren en mulighed for at dele de mange erfaringer, som Claus Rasmussen har haft gennem sin lange karriere i bankverdenen. Som jurist kan man kun nikke genkendende til forfatterens budskab om, at juridiske forhold spiller en stor rolle for virksomhedens værdiansættelse, hvilket jeg selv har erfaret i praksis.

Juristen bør inddrages i værdiansættelsen

Det er en oplagt fejl i værdiansættelsesprocessen, at man ikke inddrager virksomhedens jurister eller advokater, da mange detaljer har helt afgørende indflydelse på værdiansættelsen. Lad mig give nogle eksempler, forkøbsrettigheder, lange bindingsperioder hos leverandører, kontraktuelle optioner, tvungne frasalg fra konkurrencemyndighedernes side, mulige konkurrenceanklager i datterselskaber og for ikke at glemme, The British Bribery Act fra 2010, som bør få enhver jurist til at granske målselskabet en ekstra gang, da den mindste tilknytning til Storbritannien, i værste fald kan får alvorlige konsekvenser i forbindelse med anklager om bestikkelse.

Claus Rasmussen har skrevet en ganske velskrevet bog og jeg vil klart anbefale bogen til alle, som arbejder med værdiansættelse i praksis eller foretager egne private aktieinvesteringer. Derfor giver jeg fire stjerner ud af fem.