Generationsskifteskat præget af tilfældigheder, Astrid Kragh

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
26. sep 2014

”Vi har allerede løst familieejedes problem”. Sådan skrev Astrid Kragh, Socialdemokraternes nye skatteordfører i Børsen den 22. september, og hævdede dermed, at generationsskifteskatten på over 50 pct. af selskabets værdi – en kombination af aktieskat og arveafgift – slet ikke er et problem for familieejede virksomheder, når de ca. hvert 25. år skal generationsskiftes.

Ifølge ordføreren kan ejerne nemlig benytte sig af den såkaldte henstandsordning, som giver mulighed for at afdrage arveafgiften over 15 år, mod ”kun” 3 pct. i rentes rente. Eller de kan give deres virksomhed til en fond. Sådan kvit og frit, mener hun.

Astrid Krags to råd står hermed virksomhederne frit for at benytte, men har nogle afgørende begrænsninger. Fx har hun overset, at det lovforslag som skal give mulighed for at overdrage en virksomhed til en fond med skattemæssig succession er forsinket, og altså slet ikke fremsat endnu. Det kræver desuden, at man er parat til at forære sit livsværk væk som gave. Ikke alle kan eller vil det.

Derudover vil det for mange virksomheder være økonomisk dødvægt at benytte sig af henstandsordningen og dermed pådrage sig en ufordelagtig rentebelastning oven i den generationsskifteskat, som man allerede er forpligtet at betale til staten. Så hellere stramme livremmen, sætte investeringer i stå og skære medarbejderstaben til, end smide gode penge efter dårlige. Det er dét, der er forklaringen på, at kun 12 virksomheder har brugt henstandsordningen de seneste 6 år: Ikke, som anført af Astrid Kragh, at regeringen har løst de familieejede virksomheders problem.

Alle der har praktisk erfaring med generationsskifte i familieejede virksomheder ved, at generationsskifteskatten udgør et selvstændigt problem. Det er ikke nødvendigvis den største udfordring, men det er et ”add on” problem, hvilket særligt skyldes, at reglerne er så komplicerede, at de som planlægger et generationsskifte i god tid og får god rådgivning, står bedre end dem, som har fokuseret al deres energi og økonomi på at få virksomheden op at stå.   

Dét man kan være uenig om, er, om der skal gøres noget ved det? Og i givet fald hvad? At fjerne arveafgiften for de familieejede virksomheder, vil forbedre deres rammevilkår ved generationsskifte markant, hvilket er tiltrængt af hensyn til vækst og arbejdspladser. Men arveafgiften er samtidig en af de mest forvridende skatter vi har, og derfor bør man ikke lette den for nogen, uden at lette den for alle.

Det næste Danmark bør derfor gøre, hvad Socialdemokraterne tidligere har gjort i Sverige: Fjerne al bøvl og besvær, ved at afskaffe arveafgiften for alle.

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk