Et nyt Grønland, men med charme og whisky?

Skotterne beslutter i dag om deres nation skal løsrives fra Det Forenede Kongerige og for fremtiden (igen) være en selvstændig stat. Pressen og eksperterne har flittigt prøvet at beskrive de praktiske og økonomiske konsekvenser af et selvstændigt Skotland. Det bliver i sagens natur ikke til meget mere om gisninger.

Politisk er de umiddelbare konsekvenser dog klare:

Konservative sætter sig tungt på magten i det tilbageværende UK, der således vil bestå af et klart blåt England, et lyseblåt Wales, et nationalistisk Nordirland og nogle socialdemokratiske boroughs i de store byer. Et uafhængigt Skotland behøver absolut ikke være en dårlig ting for England m.v.

I Skotland vil det det politiske billede se noget mere dystert ud: Der vil parlamentet udelukkende komme til at bestå af socialister fra arbejder- og nationalistpartierne. Ikke én eneste borgerlig vil der være. Med mindre det usandsynlige sker, og der indtræffer en komplet politisk re-alignment før næste valg, vil Skotland – som en ven udtrykte det på Facebook – blive ”ligesom Grønland, bare med charme og whisky”.

Med hensyn til EU ligger det fast, at et uafhængigt Skotland ikke vil være født medlem af unionen. Men hvordan situationen skal håndteres, dét er der enorm uenighed om. For en glimrende gennemgang af disse spørgsmål vil jeg anbefale den tyske Verfassungsblog.

For mit eget vedkommende håber jeg, at skotterne vælger selvstændighed.

Det gør jeg ikke på grund af de politiske, økonomiske, praktiske eller politiske konsekvenser, men fordi jeg mener lokalisme er godt. Derfor håber jeg også, at et skotsk ja vil sætte en proces i gang i Europa, hvor folkene i fx Veneto, Catalonien og måske på sigt Skåne, får lejlighed til selv at bestemme, om man vil bytte et italiensk, spansk og svensk statsborgerskab ud med venetiansk, catalansk eller skånsk.

Det håb er jeg ikke ene om, og det er ikke udtryk for nationalistisk "tribalism", som nogle - der frygter konsekvenserne for EU - mener.

Retten til selvbestemmelse med hensyn til hvilken stat en befolkningsgruppe vil høre til, indtager en central position for liberale.

Hvis folkene i et bestemt område- fx i en enkelt landsby, en bydel, en provins eller en serie af provinser – ved en fri folkeafstemning beslutter, at de ikke længere vil være forenet med dem, som de i øjeblikket er forenet med, så skal de have muligheden for enten at gøre sig selv uafhængige eller forene sig med andre.

Frihed er det bedste guld. Også for Skotland.