Novo og alle de andre

authorimage
BLOGS
Af: Per Hansen
16. sep 2014

Det er ikke tilfældigt, at Novo Nordisk (NN) har udviklet sig positivt og heller ikke at Novo med ”dommerstemmerne” 14/1 fik rådgivende medlemmer til FDAs velsignede til at markedsføre deres fedmemiddel. Endnu mangler FDAs godkendelse, men den bør være en formalitet. Novo er gjort af et særligt stof, og det synes kunderne hos Nordnet også. Derfor har i underkanten af 25 % af vores kunder også Novo i porteføljerne, hvilket de ikke har god grund til være tilfredse med.

Novo Nordisk er gjort af vinderstof

Selv om der de seneste år har været lidt investeringsslinger i valsen, holder Novo Nordisk snuden langsigtet i sporet. År til dato har Novo Nordisk lagt mere end 1/3 til i kursmæssig kampvægt, og selskabet er godt på vej til igen i år at blive en top-3 dansk aktieperformer blandt de største selskaber. Det er ikke nogen tilfældighed, at det netop er Novo Nordisk, som formår at opnå gode resultater. Novo Nordisk er nemlig gjort af det særlige og attraktive vinderstof.

Novo Nordisk øver sig meget

”Den som øver sig meget, bliver meget heldig” er Jack Nicklaus, legendarisk golfspiller citeret for at udtale. Vindere bliver ikke vindere ”overnight”, men fordi de er dygtige, innovative og altid forberedt til det maksimale. Det er Novo Nordisk.

Novo Nordisk ikke alene med vægstabsprodukt

På dagen hvor Novo Nordisk fik sin ”noget-nær” godkendelse, modtag Orexigen FDAs godkendelse til et andet fedmepræparat. Mens Novo vurderes til at have en ”relativ sikker” bivirkningsprofil og derfor som konkurrenterne vurderes til at skulle have forskellige advarende indlægssedler mod utilsigtede bivirkninger, gør det sig ikke gældende for konkurrenterne. Måske var det lidt symptomatisk, at Orexigen faldt med 10 % på den mere betingede godkendelse. Efterfølgende er kursfaldet fortsat og Orexigen er samlet faldet i underkanten af 20 %.

Det er ikke uvæsentligt, men er samtidig givetvis heller ikke den eneste forskel mellem Novo Nordisk og de andre udbydere af vægttabsmedicin. Den væsentligste på sigt kan blive den distributionsmæssige styrke og den kändis effekt, som Novo Nordisk har indenfor diabetes medicin. Den kan blive særdeles værdifuld.

Nordnets kunder stoler blindt på Novo Nordisk

Mens de private kunder hos Nordnet elsker at handle i Vestas og at Vestas også udgør en betydelig andel af beholdningerne, når det ikke helt popularitetsniveauet, som Novo Nordisk kan præstere. Et par tal kan illustrere det:

  • 7,7 % af de opsparede midler hos Nordnet, Danmark er investeret i Novo Nordisk.
  • I løbet af 2014 har de private investorer øget deres beholdning af NN med 13 %.
  • I løbet af 2014 er antallet af investorer, som har NN i deres beholdning øget med 21 % til 7476.

Vinderaktier sjældent billige

Ingen kan med sikkerhed sige om Novo Nordisk kan blive ved med at udvikle nye og positive præparater. Så længe NN er i stand at forblive innovative, passe på forskellige stakeholders i skøn forening samtidig med at de tænker i ejer- og dermed aktionærbaner, vil sandsynligheden for et fornuftigt afkast være høj. Nogen synes måske med rette, at NN ikke er lavt prissat.

I den henseende er det værd at bemærke, at vindere sjældent er billige og lavt prissat og at en overdreven fokus på aktiernes prisfastsættelse, kan afskære investorerne fra gedigne kursstigninger.

Profil
Per Hansen authorimage Jeg har arbejdet med investering i mere end 20 år. Primært med aktier og virksomhedsforhold. Men også med de forhold som skaber forudsætninger og rammebetingelser for virksomhederne og som påvirker investorernes lyst til at investere.

I mere end 10 år har jeg intensivt beskæftiget mig med perspektivering af udviklingen på de finansielle markeder og samspillet mellem investorerne, medierne og virksomhederne. I starten som analytiker og de seneste fem år som aktiestrateg.

Hos Nordnet kommer jeg som Investeringsøkonom til at fortsætte perspektiveringen af finansielle forhold og samspillet med investorerne. Udgangspunktet vil være at stå på de private investores side og forsøge at guide dem igennem og afmystificere investeringsprocessen.

Privat bor jeg i Århus; er gift og har 2 børn. Jeg er uddannet Cand. Merc. I Finansiering.

Tidligere bloggere på borsen.dk