Colombia på Vej til Danmark

For 15 år siden var Colombia tæt på at være en “failed state” – et land i opløsning præget af kriminalitet, borgerkrig, korruption og mistillid.  71 af hver 100.000 columbianere blev myrdet i 1996 (i Danmark er det mindre end 1).

I dag er situationen en anden. Det er muligt at færdes relativt sikkert i størstedelen af landet, der tidligere var kontrolleret af den maoistisk inspirerede oprørsgruppe FARC. Narkotikakartellerne er blevet effektivt bekæmpet. Mordfrekvensen er faldet til 38. Colombia har haft 15 år med solid økonomisk vækst omkring 5%. I en undersøgelse af Gallup er landet blevet udnævnt til verdens lykkeligste! (Danmark er derimod nr.1 i FNs måling).

Colombia er interessant, fordi landets udvikling viser, at det kan lade sig gøre at undslippe kaos. Som man kan se i Irak eller Afghanistan, er det ikke er let, men det er muligt.  Landet er også interessant, fordi det før krisen have en forholdsvis høj levestandard og et per capita BNP på over 7.000$, der stadig er højere end f. eks. Kinas. På få år var landet lige ved at tabe det hele på gulvet, men der var dog også noget at bygge på. Det er en uhyggelig historie, der ender godt og dermed egner sig til at blive genfortalt. Mexico er i øjeblikket i gang med at kæmpe en tilsvarende krig.

Problemerne var som bekendt knyttet til narkotikakartellerne, hvis økonomi havde nået et omfang, der gjorde det muligt for dem at finansiere velbevæbnede forbryderbander og korrumpere store dele af det colombianske samfund, herunder politifolk, dommere og embedsmænd.  Med i billedet hører også FARQ, der via terror og kidnapning udviklede sig til en selvstændig kriminel organisation med produktion og distribution af kokain.

Løsningen under den tidligere præsident Alvaro Uribes ledelse var en massiv styrkelse af landets sikkerhed gennem politi og militær, som trods kritik fra græsrodsorganisationer og franske mæglingsforsøg slog hårdt ned på narkokartellerne og FARC. Denne indsats blev fulgt af økonomiske reformer såsom beskæring af offentlige pensioner, skattereform og en frihandelsaftale med USA, der støttede den økonomiske vækst.  

Colombia er ikke kommet helt i mål.  Udlændige kan stadig ikke tage en taxa af frygt for kidnapning. Det er heller ikke sikkert at færdes i byerne efter mørkets frembrud. En ny regeringschef efter Uribe har svækket indsatsen mod FARC og indledt forhandlinger, hvilket ikke har resulteret i fred, men i nye terrorangreb. Alligevel er der lys for enden af tunnelen. Det mest realistiske er nu, at Colombia klarer skærene og bliver et moderne land.

I bogen ”The Origins of Political Order” forklarer Stanford professor Francis Fukuyama formålet med en udviklingsproces som Columbias som “getting to Denmark”: statsdannelse, demokrati og retssikkerhed. Ifølge Fukuyama er udfordringen at skabe moderne institutioner, der kan afløse stammesamfundets nære familierelationer, men med konstant risiko for et forfald tilbage til urtilstanden, som Colombia var på vej til.

Columbias vej til ”Danmark” er blevet kortlagt af en gruppe colombianske og internationale forskere (Guzman, Mehota, Morck og Trujillo), der har studeret det colombianske aktiemarkeds reaktioner på Uribes reformer. Her viste der sig størst gevinster ved økonomiske reformer, men forudsætningen for at gennemføre dem var en tilfredsstillende retssikkerhed, så man kunne færdes nogenlunde sikkert i samfundet. Det er i tråd med Fukuyama, der dokumenterer, at retssamfundet historisk set kom før demokratiet i Europa. Sikkerhed er altså det helt fundamentale fundament for videre økonomisk og politisk udvikling, og den slår direkte igennem på aktiemarkedet.