Festen flytter
Arty. Party. Farty. Man skal passe på med at sætte bogstaverne rigtigt, når man skriver om CHART ART FAIR, eller TJAAART, som det er blevet omtalt på de sociale medier, hvilket fonetisk ikke er helt ved siden af.
CHART, Second Edition, åbnede i dag, og det er en rigtig god idé, at lancere en international kunstmesse, "vi rykker festen til København", som initiativtager og gallerist Susanne Ottesen sagde i åbningstalen sidste år.
Åbningstalerne i år fortonede desværre i dårlig lyd. Men der var masser at se på, ambitionerne på kunstens vegne fejler ikke noget: CHART er en (lille) international kunstmesse i København, som det også ses ved de større messer i Basel, Berlin, Køln, New York og London.
Gallerier er sat i verden for at sælge. Sådan er det. Og for at sælge, laver gallerierne blandt andet gode udstillinger og tager på messe, hvor alle er velkomne.
Kunstmessen i London, Frieze Art Fair, er en velbesøgt kunstmesse-darling, der i lanceringsåret 2005 trak knap 50.000 besøgende. I 2006 kom mere end 60.000 og i 2007 op mod 70.000 besøgende. Det første år blev der i løbet af weekenden solgt samtidskunst for over 360 millioner kroner, året efter steg det samlede salg til knap 600 millioner kroner. Herefter undlod arrangørene at offentliggøre salgstallet for at nedtone kunstmessens funktion som salgsevent.
Hvor messen i London er bygget op i Regent's Park som midlertidige telte af varierende størrelse, så holder CHART sig inden for de tykke slotsmure på Kunsthal Charlottenborg, som hører under Kunstakademiets Billedkunstskoler på Kongens Nytorv 1, vis-a-vis Det Kongelige Teater og Nyhavn. Med et telt i en park, er det lettere at justere udstillingsareal i forhold til besøgende og messestande. På Kongens Nytorv 1 er der ikke rum for udvidelse.
Det kan have sin berettigelse, at CHART er en eksklusiv klub for ganske få gallerier. Barren sættes højt, og det er nødvendigt, hvis ambitionerne skal indfries.
Desuden er der er ikke kun kunst på slottet. CHART markerer indledningen af Copenhagen Art Week, hvor et repræsentativt og kvalificeret udbud af dansk kunstlivs større og mindre institutioner laver særarrangementer for en bred offentlighed. Afslutningen af Copenhagen Art Week markeres lørdag den 6. september på FABRIKKEN for Kunst og Design med MIKRODISKO, en dansefest med retroteknologi som videospilsmaskiner og monokrome skærme arrangeret af kunstnerkollektivet 8 bit klubben.
København har meget at byde på: Modebranchens CPH Fashion Week, filmbranchens CPH:DOX, scenekunstens Reumert-uddeling, musiklivets Roskilde Festival, Louisiana Litterature og Bogmessen i Forum, byfesten Distortion, Copenhagen Pride for LGBT-miljøet, den tematiske festival Golden Days osv. osv.
Med Copenhagen Art Week er der (endelig!) også en fest for billedkunsten, og du er inviteret. Det manglede bare.

Copenhagen Art Week åbnede i dag fredag den 29. august og lukker søndag den 7. september 2014. I alt 17 museer og kunsthaller, 21 gallerier, 12 projektrum og 3 kunstmesser deltager. I morgen lørdag den 30. august 2014 er der Gallery Night, hvor gallerierne holder længe åbent. Copenhagen Art Week er arrangeret af webmagasinet kunsten.nu på initiativ af Jan Falk Borup, stifteren af kunsten.nu .
Program for Copenhagen Art Week her
Mere om CHART her
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak

Få Lines indlæg