Menneskeretsfakta om kønsjura

Hvordan forholder den europæiske menneskeret sig til centrale kønsretlige emner? Det spørgsmål er blevet en anelse nemmere at besvare. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har nemlig i al stilhed udsendt en række nye faktaark om retspraksis, for så vidt angår "gender identity" og "sexual orientation issues".

Der første emne handler om hvorvidt og I hvilken grad, en person selv kan være herre over sit eget køn, mens det andet handler om retten til ikke at blive diskrimineret, fx i forbindelse med adoption, værnepligt og indrejse.

Det er interessant at se, hvordan retten lader til at have fundet en rimelig balance mellem på den ene side retten til et privatliv, fx respekten for en persons valg af køn, og på den anden side hensynet til en vis stringens i det offentliges måde at registrere og behandle folk på.

Ligeledes er det interessant at se, at en del sager vedrører en persons mulighed for at få dækket sine omkostninger til et fysisk kønsskifte af enten en privat eller offentlig syge(for)sikring. Resultatet i den verserende sag D.C. mod Tyrkiet bliver spændende:  Den handler om en fængslet person, som vil have myndighederne til at betale for kønsskifteoperationen. Fangen kan fremlægge medicinsk dokumentation for, at vedkommende har behov for operationen, og retten mener, at blandt andet konventionens artikel 3 om inhuman og nedværdigende behandling kan finde anvendelse.

Det er åbenlyst, at listerne I sig selv ikke autoritative. Læg dertil, at domstolen tager sig selv en - i forhold til danske domstole - betydelig margin i forhold til det konventionens tekstmæssige udgangspunkt, når det kommer til den fortsatte udvikling af retspraksis. (Det sidste er et demokratisk problem, som kun har en politisk løsning.) Netop derfor er det rart, at domstolen selv klart, via lister af denne type, viser hvilken vej den går.

Officielle praksisoversigter af denne type, med kommentar, måtte gerne finde deres vej til det danske retssystem, og ikke mindst den danske forvaltning.