Kamp om rådgivningsydelser og omsætning

Er det revisorerne eller uafhængige rådgivere der er bedst til at rådgive virksomheder om god selskabsledelse, risikostying, compliance, it-risici, cyberkriminalitet, om den øgede anvendelse af teknologi, digitalisering, udvikling af forretningsmodeller, interne processer og kontroller m.v.?

 

Næsten 1.100 virksomheder i Danmark falder under ind under definitionen: Public Interest Entities (PIE). Disse skal efterleve det nye EU revisions regelsæt – den såkaldte grønbog – som bl.a. fokuserer på revisorens uafhængighed og kvaliteten af revision. I Danmark dækker PIE-begrebet tillige statslige aktieselskaber.

Formålet med disse stramninger er at genskabe tilliden til revisionsfirmaernes revision der kan siges at være gået tabt med den globale kredit- og finanskrise. Kommissionen overlader dog meget af den endelige regulering til de enkelte EU-lande.

Udover obligatorisk eller tvungen rotation, som går ud på at virksomhederne skal skifte revisor hvert tiende år, er rådgivningsydelser det emne som i høj grad optager de store etablerede revisionsfirmaer og konsulenthuse.

Slap holdning til rådgivningsydelser
Virksomhedernes mu¬ligheder for at udnytte rådgivning fra deres revisor bliver begrænset idet en række rådgivningsydelser som f.eks. skatterådgivning fra egen revisor ulovliggøres. Der sættes også et loft for hvor meget rådgivning virksomhedernes egen revisor samlet må levere.

I Danmark har de store revisionsselskaberne traditionelt haft store rådgivningsafdelinger med stærke kompetencer inden for flere områder og har herigennem været meget aktiv i at sælge deres rådgivning til kunderne. EU Kommissionen foretog en vurderingen, der omfatter en analyse om effekten af de dengang nye lov forslag på det daværende EU revisionsmarked. Resultatet af denne undersøgelse er, at Danske revisorer har den slappeste uafhængighed i EU[1] .

Dette tyder på, at de store danske revisionsfirmaer har tolket væsentlige slappere krav til uafhængighed i forhold til deres revisionskollegaer i alle andre EU-lande. EU udredningen var udarbejdet op til de ovennævnte drøftelser i EU om at stramme op på revisors uafhængighed.

Danske revisorer lever naturligvis op til de etiske retningslinjer og uafhængighedskrav i den uafhængige standard fra IESBAs ”Code of Ethics”. Derfor var lommissionens hensigt med en stramning på service ydelserne var nok mere for at åbne op for markedet, end at slå et slag for uafhængigheden.

Andre undersøgelser[2] påviser, at omsætningsandelen fra anden rådgivning fra revisorerne de seneste år er steget til 43 % af deres samlede omsætning. Med andre ord udgør rådgivningsydelser hos de store revisionsfirmaer snart halvdelen af den samlet omsætning. Konsulentforretningen og it-rådgivning vægter dog også lige så tungt som revisionsforretningen hos de store danske revisionshuse.

Ikke alene et dansk problem.
EU regler om revisors uafhængighed og hvilke rådgivningsopgaver, revisor må påtage sig, svinger meget i det enkelte EU-land, idet dette afgøres af graden af stramme nationale regler for revisors adgang til at yde anden rådgivning. Eksempelvis er omsætningsandelen fra anden rådgivning i Frankrig kun 5 % idet Frankrig har de strengeste og mest restriktive regler for, hvad revisor må påtage sig af ikke-revisionsopgaver.

Et andet store revisionshus mener at konsulentforretningen vil gradvis øges til at udgøre omkring 60 procent på nordisk niveau. Det inkluderer en bred pallette af ydelser inden for skat, jura, management, risikostyring, finansiel rapportering, transaktioner og strategisk rådgivning.

Indtægter fra revisionsvirksomhed er ikke så vigtigt for de store revisionsfirmaer. Baseret på de tilgængelige 2012 tallene[3] er væksten i konsulentydelser og andre tjenesteydelser end revision fortsat stigende med tocifret tal, mens revision andel er stagnerende. Revisionsfirmaer ansætter for tiden også rådgivningspersonale i det dobbelte antal end af revisionspersonale. Det formodes, at der i 2017 kan være flere konsulenter end revisorer i de store revisionsfirmaer.

Indsigt i virksomhedernes forhold
Revisorerne har fremhævet, at hvis virksomheder vil vælge revisor og rådgivere fra forskellige firmaer, vil det give virksomhederne øgede udgifter fordi revisoren opnår gennem sit arbejdes dybe indsigt i virksomhedernes finansielle forhold. Den viden vil en uafhængig rådgiver skulle bruge tid til at sætte sig ind i. Andre revisorerne har sagt, at hvis rådgivningsydelser bortfalder helt vil det gå udover kvaliteten af revision. Andre påstår at videndeling vil gå tabt og at det vil koste virksomheden endnu flere penge.

I den globale debat fremhæves der tillige at de store revisionsfirmaer har en større dybdegående viden om aktuelle globale tendenser og erhvervslivets krav og dermed er bedre i stand til at rådgive virksomhederne pga. deres revisionserfaringer og -praksis.

Konsulent branchen mener derimod at rolle adskillelser og arms længde princip derimod vil skabe mere transparens og ansvarlighed. Der kan også være en række rutine opgaver som kan udføres af junior konsulenter til en billigere timeløn.

Kritikken fra konsulent branchen har også været fordi revisorerne anvender data fra egne undersøgelser/kunder for både at skabe frygt for derved at sælge flere ydelser.

Konsolidering på område.
Det er naturligvis den enkelte virksomhed som skal afgøre hvor de får de bedste og den billigste rådgivning og hvem er bedst skaber værdi og at hjælpe dem med at være på forkant med udviklingen således at de strategiske, finansielle og operationelle risici håndteringen.

Den generelle opfattelse hos begge parter er, at de hilser den skærpede konkurrence velkommen, idet denne konkurrence er der i forvejen. Begge parter venter dog en konsolidering som en globalt megatrend på område.

 

PS. På den 8. årlige GRC Summit hos Dansk Industri, er der afsat hele eftermiddagen den 22. september for at drøfte bestyrelses-og revisionsansvar med deltagelse af bl.a. Jens Røder, Generalsekretær Nordisk revisorforbund, prof. Lars Bo Langsted, Aalborg Universitet m.fl.