KPI'er gør dig lykkelig!
Indrømmet, jeg er stor tilhænger af KPI’er og scorecards! Men jeg er også nærmest vokset op med dem, og én af de første erhvervsbøger jeg for alvor fordybede mig i var Kaplan & Norton’s ”The Balanced Scorecard”. Meget er sket siden da – også med brugen af scorecards. Og hvor der i starten blev lagt stor vægt på, at et scorecard måtte indeholde målepunkter i hver af scorecardets 4 områder er det tydeligt, at der over tid er blevet markant større fokus på de finansielle mål mens de mere ”bløde” er nedprioriteret.
Finanskrisen har uden tvivl været en medvirkende faktor til at KPI’erne i høj udstrækning er kommet til at handle om de meget håndgribelige og let tilgængelige som omsætning og DB, mens områder som medarbejderudvikling, læring og internt samarbejde er gledet ud af mange virksomheders scorecards.
Sker det, har Steen Hildebrandt ret, når han i sin kronik ”At leve i et KPI-helvede” skriver, at ”KPI-tænkning sikrer suboptimering i virksomheden” og at KPI’er er et udtryk for primitiv performancetænkning, som skaber intern konkurrence. Men det er ikke ensbetydende med, at virksomheder skal droppe KPI’er, og langt mindre at KPI’er og scorecards ikke er stærke ledelsesværktøjer.
Det handler om, at ethvert scorecard må og skal være balanceret! Vi skal have fat i helhedstænkningen fra 1996, hvor Kaplan & Norton’s første bog udkom. Scorecards skal indeholde både 1) det finansielle, 2) det kundemæssige, 3) det lærings-/udviklingsmæssige og 4) interne processer. Mangler ét element er det som at køre en bil, der mangler et hjul – og sådan én er svær at styre, køreoplevelsen er ringe og før eller siden går det galt!
Til gengæld gør et balanced scorecard ledere og medarbejdere lykkelige. Eller i hvert fald tæt på! Når scorecardet gennemsyrer organisationen, skaber det sammenhæng fra øverste ledelsesniveau til den almene medarbejder, og alle kan præcis se, hvordan hans/hendes indsats bidrager til virksomhedens overordnede mål. Det binder strategi og hverdag sammen, det angiver rammer og retning, det tilfører mening, det skaber gennemsigtighed – alt sammen noget både ansatte og ledere efterspørger.
For mig er scorecardet og dets KPI’er det absolut vigtigste redskab for en leder at have med i værktøjskassen. Det er fundamentet, hvorpå beslutninger kan træffes i tide, og det er et fantastisk kommunikationsværktøj. Blot må du være opmærksom på én ting, som kan forstyrre lykken: Du får, hvad du måler!
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak