Nye krav om slankning af bankbestyrelser

Her i august træder nye regler i kraft om antallet af bestyrelsesposter, man som bestyrelsesmedlem må besidde. Reglerne omfatter kun bankerne og stammer fra det nye kapitalkravsdirektiv dvs. CRD IV. Formålet er at sikre, at hvert bestyrelsesmedlem har tilstrækkelig med tid til at sætte sig ordentligt ind i sagerne.

De nye regler udspringer af finanskrisen som viste, at der var bestyrelsessvigt i en række banker, både herhjemme og i udlandet. Men spørgsmålet er, giver det overhovedet mening at sætte et absolut tal på, hvor mange bestyrelsesposter, hvert bankbestyrelsesmedlem må have?

De danske regler er nu, at man som bestyrelsesmedlem i en SIFI bank maksimalt må have tre andre poster, mens alle andre banker skal dokumentere, at hvert bestyrelsesmedlem har tid nok til at passe det ofte krævende bestyrelsesarbejde i et pengeinstitut.

Dette arbejde er ikke blevet lettere, da nye regler til bankerne er ved at lægge deres compliance afdelinger ned. Tidsforbruget som bankbestyrelsesmedlem er normalt langt større end i ikke finansielle virksomheder, da kompleksiteten i bankernes afrapportering, både i årsrapporten og i risikorapporten, langt overstiger andre ikke finansielle virksomheder med tilsvarende størrelse f.eks. hvad angår antal medarbejdere.

De oprindelige anbefalinger om god selskabsledelse fra 2001 indeholdte også disse håndfaste krav til antallet af bestyrelsesposter i andre virksomheder. Siden er dette blevet blødt op, så man nu skal påse, at hvert bestyrelsesmedlem har tilstrækkelig med tid til at passe jobbet.

Hvad siger forskningen?  

Jeg har selv undersøgt effekten af antallet af bestyrelsesposter, som bestyrelsesmedlemmerne besidder i pengeinstitutterne i årene op til finanskrisen. Jeg har set på, hvorvidt det påvirke bankernes risikoprofil, målt i forhold til tilsynsdiamantens fem pejlemærker. Der er ingen signifikant sammenhæng. Det er også hvad jeg finder i en lidt ældre undersøgelse, jeg foretog for alle de øvrige børsnoterede danske selskaber.

Udenlandske undersøgelser giver ikke noget entydigt noget svar på, om det er godt eller skidt, at bestyrelsesmedlemmerne har mange eller få poster i andre selskaber. Fordelen ved at have et lille antal er naturligvis, at man har tid og energi til at passe jobbet.

Omvendt må der jo være en grund til, at man har flere poster dvs. man må antages at besidde nogle kompetencer der efterspørges, hvilket jo bør være et kvalitetsstempel. Samtidig er vi som menneske ganske forskellige. Nogle personer kan tåle et enormt arbejdspres, mens andre er mere sarte. Jeg selv tog to kandidatuddannelser næsten samtidig og skrev mine specialer i sommerferierne, mens andre studerende havde mere tid spas og sjov.

En virksomhed som er økonomisk presset og er i knibe kræver langt mere arbejdsindsats end en virksomhed, hvor det går nogenlunde eller endda fremad. Der er desuden forskel på at være bestyrelsesmedlem i en lille virksomhed sammenlignet med et stort børsnoteret selskab.

Dette tager reglerne ikke hensyn til, så alt i alt er de nye regler endnu et lovinitiativ, som forværrer rammebetingelserne for danske banker. Tænk, hvis vi begyndte at sætte rammer for politikernes øvrige ”ben”, måske det var en tanke værd?