Hvor fanden er fronten?

”Hvor fanden er fronten” er den danske titel på filmen ”Which Way to the Front” af Jerry Lewis fra 1970. Titlen er også en meget god sammenfatning af markedsbevægelserne de sidste par uger. Generelt har det været svært at bevare optimismen på det seneste, og finansmarkederne synes at have været fanget i en krydsild af udfordringer. Sommertynde august-markeder har navigeret mellem ebola udbrud, Iraks opløsning og USA’s fornyede militære intervention, en fortsat eskalering af Ruslands-krisen, samt temmelig håndfaste tegn på en økonomisk opbremsning i Europa. 

Danske aktier har for det meste holdt skindet på næsen, men tyske, italienske og portugisiske aktier er alle faldet med mere end 10% fra toppen i juli. Det er ikke unormalt med urolige sommermarkeder og de foregående år har alle set betydelige fald henover sommerperioden. For private investorer kan det være svært at agere i tide på disse korrektioner. For det første kan det være svært at forudsige præcis hvornår markederne for alvor falder. I sidste uge ulmede uroen i Europa i en cocktail af krigen i Ukraine og svage nøgletal fra både Italien og Tyskland, men de egentlige kursfald kom først sidst på ugen som en konsekvens af nyheden om USA’s militære genindtræden i Irak. For det andet kan det være svært at vurdere, hvornår man atter skal søge tilbage til markederne. Oftest er disse korrektioner korte og hurtigt overståede, og man kan med fordel blot ride stormen af. Geopolitiske spændinger træder normalt rimelig hurtigt i baggrunden, hvilket også har været tilfældet i år, og ofte mindskes den finansielle reaktion kort tid efter de første skud er faldet. Ikke desto mindre skal man netop nu have for øje at konflikten med Rusland endnu eskalerer. 

Den egentlige risiko for en dybere korrektion ligger i en fornyet økonomisk nedgang, og de store ”bear markeder” har altid fundet sted under en økonomisk recession. De seneste nøgletal fra Europa har været svage, og understreger risikoen for en fornyet nedgang i den kortsigtede industri-konjunktur. Andre steder går det dog bedre, først og fremmest i USA, hvor økonomien nu er i klar fremgang. Også Kina ser ud til at have overvundet de seneste vækst-udfordringer. I Europa har især den spanske økonomi overrasket positivt, og England nærmer sig den første rentestigning efter en overraskende økonomisk fremgang. I Danmark har der været fremgang det meste af året, og det har været opmuntrende at se at forbrugeren igen har meldt sig på banen efter flere års vinterhi. 

På aktiemarkederne har indtjeningsrapporterne fra S&P500 for andet kvartal generelt set være fine, med en foreløbig indtjeningsvækst på +10% å/å i andet kvartal og med positive overraskelser fra tæt på 70% af selskaberne. I Europa ligger indtjeningsvæksten nærmere 17% i forhold til sidste år.

Mit bud er derfor at også denne korrektion bliver forholdsvis kort, og at det nok flere steder er for sent for private investorer at agere på den. Ikke desto mindre understreger markedsfaldene behovet for en velplejet portefølje med et passende risikoniveau: mens aktier er faldet er obligationer steget og især de europæiske obligationer har givet meget fine afkast i år.