Pioner eller pivert?

”Er du en pioner eller pivert?” spurgte Asger Aamund en ung, ambitiøs fyr i lørdags. Det skete i Mads og Monopolet på P3. Fyren (25) skrev ind med sit dilemma: Han har taget en lang uddannelse og er nu ansat i sit drømmejob i den finansielle sektor. Han er stolt og glad. Derudover giver jobbet økonomisk sikkerhed for ham, hans kæreste og deres ejerlejlighed. Men drømmen om at starte sit eget spirer i ham, og nu har han fået mulighed for at realisere den drøm med alt, hvad det indebærer: Flytte til udlandet, knokle, stå op til usikkerhed – også økonomisk … Men skal han gøre det?

Det var her, Asger Aamund pointerede, at der er to slags mennesker: Pionerer og piverter. Gæt selv, hvem der er bedst egnet til livet som iværksætter.

Men hvordan ved man, om man er det ene eller det andet p?

For nylig interviewede jeg en forfatter. Han har skrevet om selvudvikling og er på vej til at udgive sin bog i USA. Vi talte om ideer. Og om at forfølge dem eller lade være. For hvornår ved man, om en idé er god? ”Når du ikke tør sige nej til den,” svarede forfatteren.

I næste uge har min virksomhed otte års jubilæum. På de otte år har jeg set adskillige konstatere, at livet som selvstændig alligevel ikke var dem. Respekt for at de har givet det en chance. Der findes også masser af typer arbejde, som jeg sikkert ikke ville egne mig til. Men jeg har tit undret mig over, hvorfor det ikke gik. De var ældre end mig og kom fra relativt store stillinger med ansvar for en hel redaktion eller afdeling. Så hvorfor gik det ikke, når de nu kun havde ansvaret for sig selv? Ville de det ikke nok? Turde de godt sige nej? Eller havde de netop på grund af deres alder vænnet sig til, at frokost, pension og overarbejde blev betalt? At opgaverne lå klar på deres bord, og at e-mails var en del af jobbet?

Det afgørende for at få succes som selvstændig – uanset om dit kontor er en kaffebar eller et kontor i centrum af London – må være, at du brænder for det. At du ikke kan sige nej. Det er lidt ligesom at møde the one. Hvis du er i tvivl, er der nok en årsag. Men du ved det, når det er det rigtige match. Det er ikke alle matches, som er skabt til at vare for evigt, så hvis du bliver selvstændig nu, er det ikke ensbetydende med, at du har valgt den retning for resten af livet. Eller omvendt. Personligt hader jeg spørgsmålet: 'Hvor ser du dig selv om ti år? Er det det her, du vil?' Det ved jeg da ikke! Og hvem gider have en krystalkugle? Jeg blev selvstændig, fordi jeg ikke turde sige nej. Men jeg aner ikke, om der pludselig er en anden vej, heller ikke tør sige nej til. Alle skal ikke være pionerer. Det ville blive noget rod. Men pivert er m& aring;ske heller ikke det eneste alternativ.

Kære Tvivler. Hvis du ikke tør sige nej, er det, fordi du skal afprøve din idé. Måske er den god.