Hver dansker scorer snart 10.000 kroner…

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
06. aug 2014

....for til september bliver alle europæere rigere. For hver af os danskere – ung som gammel - drejer det sig om næsten 10.000 kroner,  men inden vi for alvor slår til Søren skal det altså lige nævnes, at det kun er på papiret, at vi bliver rigere.

Årsagen til den større velstand skyldes nemlig udelukkende, at EU landene i næste måned begynder at opgøre bruttonationalproduktet (BNP) på en ny måde – den såkaldte ESA 2010 standard.

Den helt afgørende forskel i forhold til den gamle opgørelsesmetode er, at virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling fremover bliver betragtet som en investering og ikke blot som hidtil en udgift. Det alene vil løfte EU’s BNP med næsten 2%. Desuden vil militære udgifter til erhvervelse af våbensystemer og deres fremføringsmiddel fremover blive opgjort som en investering, ligesom illegale aktiviteter som handel med narkotika og prostitution vil indgå i bruttonationalproduktet. Det er selvfølgelig kun ret og rimeligt eftersom aktiviteterne involverer økonomiske transaktioner og leverancer af serviceydelser.

Alt i alt bliver EU’s BNP som følge heraf løftet med næsten 2,5%, men med en betydelig afvigelse mellem landene. F.eks. får Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Ungarn, der ikke er forskningstunge, hævet BNP med højest 1%, mens Finland og Sverige, som er de mest forskningsintensive lande i EU, får løftet BNP med helt op til 5%.

For Danmarks vedkommende lander vi sammen med Belgien, Tyskland og Frankrig på en stigning på mellem 2 og 3% altså sådan nogenlunde gennemsnitligt.

 

Historiebøgerne skal ikke skrives om

Eftersom den nye metode blot fører til et løft i niveauet for den økonomiske aktivitet vil overgangen til ESA 2010 ikke ændre på vækstforløbet, da nationalregnskabet også revideres tilbage i tiden. De økonomiske historiebøger, som omtaler recessioner eller højvækstperioder, skal med andre ord ikke omskrives som følge af den nye statistik.

Selvom BNP pr. indbygger stiger med samme takt som BNP opjusteres, er det også klart, at den almindelige dansker eller europæer ikke oplever nogen som helst ændring i sin levestandard, eftersom de udbetalte lønninger eller profitter gennem alle årene jo ikke ændrer sig.– heller ikke for narkobagmænd og andre kriminelle, der nu vil figurere i BNP-regnskabet. Alligevel giver den nye metode ikke desto mindre et mere retvisende billede af den faktiske økonomiske velstand i landene, og eftersom BNP jo er pejlemærket for en lang række økonomisk politiske beslutninger er det selvfølgelig enormt vigtigt, at tallene er så korrekte som muligt.

 

Måske mere plads til ældrepleje

Og netop i denne sammenhæng kan den nye statistik måske få en vis betydning. For i EU’s såkaldte six-pack, der bl.a. angiver retningslinierne for hvor stort et budgetunderskud og gæld den offentlige sektor må have, måles disse størrelser jo netop i forhold til BNP. Således må budgetunderskuddet ikke overstige 3% af BNP, og gælden må ikke overstige 60% af BNP.

Man kigger altså på kvoter, hvor BNP indgår i nævneren. Og når nævneren stiger, og tælleren (alt andet lige) er uændret, falder kvoterne. Det betyder (igen alt andet lige), at eventuelle gældsproblemer bliver reduceret og det finanspolitiske råderum, som i øvrigt hele tiden har været større end antaget, stiger.

For Danmarks vedkommende vil et ventet underskud på næsten 3% af BNP i 2015 derfor blive mindsket lidt og den offentlige sektors gæld være endnu mindre end hidtil antaget. Helt konkret bliver råderummet for 2015 godt 1,5 mia. kroner større på det offentlige budget og gælden kunne være 20 mia. kroner større for samme kvote, som gjaldt under den gamle opgørelsesmetode. Dermed bliver der i teorien mere plads til ældrepleje og nye skolebøger, men hvordan det i givet fald bliver håndteret af politikerne, kan kun fremtiden vise.

Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk