Tørlast: Når fundamentaler taler imod investering

Stik mod analytikernes forventninger, investorernes ditto forhåbninger og tørlastselskabernes egen planlægning, er tørlastraterne ikke kun forblevet lave og på et økonomisk uholdbart niveau, men er endog faldet yderligere. Med et aktuelt niveau for tørlastindekset, Baltic Dry som ikke er langt fra lavpunkterne i 2008/2012, er der risiko for gedigne helårsnedjusteringer, når selskaberne skal regnskabsrapportere.

Tørlastrater kollapset

De seneste måneder er de korte tørlastrater faldet yderligere fra et allerede økonomisk katastrofalt lavt niveau, og det presser selskaberne økonomisk. I starten af året forventede analytikere og i det mindste håbede selskaberne også selv, at tiden med lave rater var et overstået fænomen. Som en naturlig konsekvens heraf har en række selskaber, herunder ikke mindst Dampskibsselskabet Norden, øget sin spotrateeksponering. Meningen er og var, at når raterne steg, ville man være i stand til at få mere for at sejle. Det er dog gået stik modsat.

Ikke kun spotrater som er under pres

I sig selv presser raterne selskaberne økonomisk. De selskaber, som har lagt deres indtægter an på lidt længerevarende kontrakter, kan økonomisk fortsat holde skindet på næsen, økonomisk. Men også de bliver pressede, når de løbende skal forny kontrakterne på anderledes og økonomisk underskudsgivende niveauer. I tillæg til de lave rater, har selskaberne også en anden og betydelig udfordring.

Skibsværdier på vej ned?

I starten af året steg skibenes værdi og denne højere værdisætning har givetvis hjulpet økonomisk trængte selskaber til i det mindste at få det til at se ud som om den økonomiske sundhedstilstand var bedre end den i praksis var. De stigende priser var ikke baseret på stigende rater, men derimod på den forudsætning, at raterne ville stige. Da det er gået stik modsat, vil nogle selskaber blive tvunget til at tilpasse værdierne til den indtjening der aktuelt er, eller den indtjening og de rater, som forwardstrukturen tilsiger. Det er økonomisk en dobbelt uppercut til selskaberne.

Hvad kan ændre billedet?

Alt behøver dog ikke at være gråt i gråt. De seneste måneder er majspriserne faldet markant efter at USA øgede forventningerne til årets høst. Samtidig er der håb om at kineserne vil øge importen af metaller efter at også de er faldet en hel del. Hvis de faldende priser øger handlen, kan det være med til at øge de transporterede mængder og det kan understøtte raterne. Det sker dog næppe på kort sigt.

Hvad så nu?

Halvårsregnskaberne er på vej.  De seneste uger har udvalgte selskabers aktiekurs været på en rutschetur, som i et vist omfang afspejler de svagere rater. Investorerne håber naturligvis på, at de lave rater er et forbigående fænomen. Nok er kurserne på nogle selskaber faldet, men de afspejler fortsat ikke den økonomiske skade de lave rater vil forvolde, hvis rateniveauet fortsætter året ud. For at fuldende den perfekte storm, mangler der fortsat 2/3 trin. 1)Selskaberne skal nedjustere og investorerne kapitulere. Konsekvensen vil i givet fald være at kurserne falder (for) meget og byder på et langsigtet interessant indstigningspunkt.

De investorer som allerede er investeret i tørlastselskaber er desværre fanget i en kattepine. Hvis raterne forbliver på det nuværende lave niveau de kommende måneder, vil det uundgåeligt føre til pres på aktiekurserne og yderligere fald. Hvis man vælger at ride stormen og håbe på at de lave rater, i det mindste på lidt kortere sigt, kan føre til en større økonomisk ansvarlighed, kan det være ”the short term pain for the long(er) term pain”.

Tørlastsektoren langsigtet mindre attraktiv

Uanset hvad udfaldet bliver, forbliver sektoren langsigtet risiko/afkastmæssigt uinteressant for private investorer. Hvis den perfekte storm indfinder sig, og yderligere kursfald kulminerer med et aktiekollaps, er der gode muligheder for at investorerne får muligheden for et attraktivt indstigningspunkt. Det vigtige bliver at udpege de selskaber som både overlever og som ikke i en økonomisk presset situation bliver tvunget til et tvangsudsalg eller en altødelæggende og aktionærudvandende kapitaludvidelse.