Nu ikke så hys med cyklerne

Hvis nogen parkerede en cykel foran min dør, ville jeg formode, det var en gave. Eller en fejl. Jeg ville bestemt ikke tro, nogen havde forvekslet min bolig med et cykelstativ. Jeg ville heller ikke tænke: "Nårh, det var vel nok synd, at han/hun ikke kunne finde et cykelstativ i nærheden, det er da helt iorden - jeg kravler bare over cyklen og ind i min bolig. Og han/kun kan bare komme og hente sin cykel, når han/hun har tid. Hvis jeg får gæster, skal jeg nok bede dem kravle over cyklen også. Selvfølgelig!”

Sådan parkerer københavnske cyklister faktisk. Hensynsløst. Nu er de blevet sure, fordi nogen har fået den kvikke idé, at et økonomisk incitament til at parkere ordentligt, nok kunne have en opdragende virkning. Den kvikke iværksætter laver aftaler med private virksomheder om at fjerne cykler, der er parkeret på deres ejendom.

"Man må sørge for, at der er ordentlige cykelparkeringsmuligheder,” siger en af de sure cyklister. Hvem er denne man? Og hvordan bliver det pludselig bagerens eller frisørens eller tøjbutikkens ansvar, at denne cyklist ikke kan finde en plads? Kunne hun ikke parkere sin cykel ovenpå Københavns Rådhus, hvis hun mener, det er et politisk problem? Transportminister Magnus Heunicke har lige afsat 180 mio. kr. til superdupercykelstier og ditto parkering. Hovedstadens overborgmester Frank Jensen har sin helt egen kostbare cykelstrategi. Det er meget svært at have ondt af denne interessegruppe.

Det private initiativ skal hilses hjertelig velkommen. Tænk, nogen rydder op, uden at det koster skatteborgerne en krone. Ikke dumt.