”Shadowbanking” er på vej ud af skyggen

Det britiske tidsskrift The Economist havde fornyligt et interessant særnummer omhandlende såkaldt ”shadowbanking”. Efter finanskrisens udbrud i 2007 har vi set en markant stigning i udstedelen af erhvervsobligationer. Dette gælder også såkaldt shadowbanking, som vinder stærkt frem i udlandet. Begge dele sker på af bekostning af traditionelle banklån.

Mens de finansielle tilsynsmyndigheder ikke er bekymret over væksten i erhvervsobligationer, er dette ikke umiddelbart tilfældet med opblomstringen af skyggebanker eller shadowbanking.

Skyggebanker er nemlig ikke underkastet nogen for form regulering, hvilket bl.a. betyder at de ikke er underlagt kapitalkrav og desuden heller ikke er omfattet af de enorme compliancekrav bankerne efter finanskrisen skal leve op til. Skyggebankerne tegner sig nu for omkring en fjerdel af alle udlån globalt set ifølge ”The Financial Stability Board”, som har til formål at følge udviklingen på de finansielle markeder. Udviklingen er ret dramatisk f.eks. voksede skyggebankernes udlån i Kina i 2012 med hele 42%.

Årsagerne til at de er på vej ud af skyggen

Hovedårsagen til at skyggebankerne er på vej frem globalt er, at bankerne efter finanskrisen måtte skære drastisk ned for deres udlån, hvilket bl.a. har betydet, at tusindvis af jobs i finanssektoren er gået tabt. Skyggebankerne har heller de samme ”maturity mismatch” problemer som bankerne har. Bankerne har som bekendt kortfristede indlån, som i princippet kan hæves med dags varsel, hvilket ikke er tilfældet med udlånene, som har væsentlig længere løbetid.

Der er ingen formel definition af hvad skyggebanker egentlig er for en størrelse, men det dækker typisk over at en række institutionelle investorer foretager langfristede udlån til erhvervsvirksomheder. De institutionelle investorer bærer dermed kreditrisikoen, men i jagten på aktiver at investere i, kan shadowbanking være et attraktivt alternativ. Andre former er de såkaldte "money-market funds", der finansierer kortere kreditter.

Efter krisen var der mange virksomheder, selv sunde virksomheder som enten ikke kunne forlænge deres udlån eller måtte betale en højere rente i banken. Skyggebankerne udfylder således et kredittomrum, så er der grund til at være bekymret?

Både ja og nej

Tidsskriftet The Economist peger på, at en større del af de samlede udlån nu udgøres af skyggebanker kan være positivt. Årsagen er, at skyggebankerne normalt er mindre end bankerne og slet ikke er systemisk vigtige, så går en eller flere skyggebanker ned, så ryster dette ikke tilliden til det finansielle system som sådan.

På den anden side, er skyggebankerne fuldstændig uregulerede og der er ikke den samme form for investorbeskyttelse eller krav til risikostyringen, som man finder i traditionelle banker. Nogle skyggebanker er endda opstået ved at nogle erhvervsvirksomheder har haft for meget overskudslikviditet, som er blevet lånt ud til andre virksomheder, mens andre er opstået f.eks. i kooperativer som Coop herhjemme, der lader nogle af deres medlemmer få kredit. Skyggebankerne er med andre ord en broget flok.

Fri konkurrence er altid godt, men der er grund til at være på vagt, hvis vi får to kreditsystemer kørende på parallelle spor, hvoraf det ene dvs. traditionelle banker er reguleret i alle ender og kanter, mens skyggebankerne kører fuldstændigt friløb.