Kan man forudsige aktiekurserne?

authorimage
BLOGS
Af: Caspar Rose
12. jul 2014

Det er et faktum, at enkelte investorer, ofte ganske få, er i stand til at slå aktiemarkedet systematisk over en længere periode, også når man korrigerer afkastet for risikoen. Når aktiemarkedet betegnes som såkaldt ”efficient” (ikke effektivt, som er noget helt andet), er dette derimod ikke muligt, da aktiekurserne allerede afspejler al relevant information.

En af de få personer, som rent faktisk har opnået nogle afkast ud over det sædvanlige er storinvestoren Warren Buffet. Hans strategi går kort sagt ud på, at investere langsigtet i såkaldte valueaktier f.eks. med lav K/IV eller P/E. Via fundamentalanalyse af selskaberne udvælger han sig de ”rette” selskaber med en troværdig ledelse.

Det er ikke fordi, Buffet har adgang til følsom eller intern information om de pågældende selskaber, så det står frit for enhver at kopiere hans metode. Dette er i sagens natur ikke altid ligetil. Pointen er, at Buffet ikke altid mener, at hypotesen om efficiente markeder, som de fleste finansieringsteoretikere uden praktisk erfaring hælder til, er opfyldt.

Test af efficiens på aktiemarkederne:

Den amerikanske finansøkonom Eugene Fama har foretaget en række banebrydende studier af aktiemarkedernes efficiens. Han inddeler graden af efficiens i tre former. Svag efficiens medfører, at aktiekurserne afspejler al historisk information. Hvis man via historisk information f.eks via avancerede tidsrækkeanalyse kan forudsige aktieafkastet, betragtes markedet ikke som efficient i svag form. Der er mange som benytter forskellige statistiske metoder, der bl.a. anvendes af den computergenerede handel, som bygger på disse statistiske algoritmer.

Det kan også gøres mere simpelt og det startede faktisk med Alexanders filter regler i starten af det tyvende århundrede. Han fandt, at afkastet ikke som forventet var normalfordelt (i praksis er aktieafkastet ofte højreskævt). En filterregel kunne være, at hvis markedet faldt f.eks. 5 procent, så skal man enten købe op eller sælge dvs. det er kurshistorikken som er afgørende for ens investeringsadfærd. Identifikation af trends er dermed en nøgleingrediens i disse metoder.

Trends har det med at blive selvopfyldende profetier

Jeg kan ikke anbefale, at man generelt benytter teknisk analyse - kun hvis man betragter sin investering som en spilleseddel, lige som man spiller på fodboldkampe og andre sportsbegivenheder. Årsagen er, at lige så snart en trend er identificeret, så vil der blive handlet på dette fænomen og priserne kommer derfor tilbage i ligevægt.

Desuden skal man som privatinvestor vide, at man er oppe imod meget avancerede statistiske computergenerede maskiner, som er lagt hurtigere til at analyse og handle på baggrund af historisk kursinformation. Aktiemarkederne er dog heller ikke ren ”random walk”, som indebærer at det bedste bud på morgendagens aktieafkast er afkastet i dag. Hvis man skal sove roligt om natten, er teknisk analyse dog ikke en strategi jeg vil følge.

Måling af semi-stærk og stærk efficiens på markederne

Når markedet betegnes som semi-stærkt efficiens, afspejler aktiekursen al historisk OG offentlig tilgængelig relevant information. Dette kan man bl.a. teste ved, at se på, hvor hurtig aktiemarkedet reagerer på ny afgørende viden ved brug af såkaldte event studier.

Eksempelvis, arbejder jeg sammen pt. på et større studie, der analyserer, hvordan aktiemarkedet reagerer i det øjeblik, at markedet modtager en fondsbørsmeddelelse, der oplyser, at en CEO eller en bestyrelsesformand enten sælger eller køber aktier i deres ”eget” selskab. Investorer som baserer sig på fundamentalanalyse er ikke sikre på, at markedet er efficient i den semi-stæke form. I den henseende er analytikerne faktisk er stor værdi, selvom de ofte er blevet udskældt. Deres funktion er helt uundværligt, da de er med til at gøre aktiemarkedet mere efficient.

Endeligt betragtes et markedet som efficient i stærkt form, hvis kurserne afspejler al, herunder privat information og ingen investorer er derfor i stand til at slå markedet, heller ikke Mr. Buffet.

Ideen om Mr. Market

Ideen er, at i nogle perioder, så er aktiekurserne priset rimeligt efficient dvs. det er svært at tjene de store penge på kort sig (eller omvendt tabe penge), mens aktiemarkederne i andre perioder opfører sig som ”hysteriske kællinger”.

Buffet afviser ikke konstruktionen omkring hypotesen om efficiente markeder, men han har derimod en langt mere praktisk tilgang sml. ”Observing that the market was frequently efficient went on to conclude incorretly that it was always efficient. The difference between these propositions is night and day”. Det afgørende er timing dvs. at vide hvornår markederne ikke afspejler en fundamentalanalyse af et selskab. Læren må være, at på kort sigt, så kan ingen investor, ej heller Buffet forudse aktiekurserne, eller som Buffet udtaler ”Mr. Market is there to server you - not to guide you”.

Næste gang omhandler mit blogindlæg bobler på aktiemarkedet.

Profil
Caspar Rose authorimage Caspar Rose er professor på CBS, Institut for International Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder er veldokumenteret i adskillige internationale tidsskrifter og omfatter både selskabsledelse (corporate governance) samt de finansielle markeder og virksomheder. Desuden rådgiver Caspar Rose virksomheder og organisationer inden for områderne: Bestyrelsesledelse, strategisk risikostyring og investeringsstrategi. Caspar Rose underviser bl.a. på CBS executive bestyrelsesuddannelsen, men afholder desuden egne skræddersyede bestyrelseskurser på privat free lance basis.

Caspar Rose har dels en baggrund som jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc. og Ph.D. i finansiering). Caspar Rose har desuden en betydelig praktisk erfaring bl.a. som juridisk konsulent i Dansk Industri samt chefanalytiker i Danske Bank, hvor han har arbejdet med risikostyring.


Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk