Søren Hansens skattesag: Han klarede ikke cuttet

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
05. jul 2014

Er et nyt justitsmord under opsejling? Sådan spurgte jeg i min forrige blog, hvilket skyldtes, at SKAT havde gjort violinisten Nikolaj Znaider – som på daværende tidspunkt boede i USA - skattepligtig til Danmark. Årsag: Han øvede sig på sin violin, når han var på ferie i sit danske hus og det mente SKAT var at sidestille med arbejde. Hans ophold kunne derfor ikke anses som et ferieophold, men derimod som et ophold på grund af arbejde, hvilket i skatteteknisk forstand betød, at han var ”tilflyttet” Danmark og dermed også skattepligtig her til landet.

Det principielle i sagen mod Znaider var, at SKATs praksis var ny. Hidtil har det kun været indtægtsgivende aktiviteter, der har udløst skattepligt. Ikke ikke-indtægtsgivende aktiviteter , jf. Skattepolitisk Oversigt (SPO.2013.595).

Landsskatteretten nåede da også frem til, at Nikolaj Znaiders ”nødvendige vedligeholdelse af sine violinistiske færdigheder” ikke kunne anses som ”arbejde”. Det frygtede justitsmord blev dermed undgået, så mon ikke SKAT undlader at anke sagen til Byretten?

Genoptagelse af Søren Hansens skattesag afvist
Mens Nikolaj Znaider fandt melodien, klarede golfspilleren Søren Hansen ikke cuttet. Den Særlige Klageret har nemlig afvist at genoptage Byrettens dom fra 19. maj 2010, hvor Hansen i en såkaldt fraflyttersag blev ikendt en bøde på 8 mio. kr. for grov uagtsom overtrædelse af skattekontrolloven.

Overfor Den Særlige Klageret gjorde Søren Hansens advokat gældende, at sagen i stedet skulle være afgjort efter tilflytterreglerne. Det kunne have givet sagen et andet udfald. Eller som professor ved Aarhus Universitet, Aage Michelsen, anfører i sin artikel fra 27. December 2013 ”Subjektiv skattepligt ved tilflytning – praksisændring – genoptagelse” (RR.1.2014.85):

”Den afgørende forskel mellem fraflytning og tilflytning overses ofte af skatteyderne og deres rådgivere, […] Desværre er sondringen også blevet overset af skattemyndighederne.”

Læser man Byrettens dom i sagen mod Søren Hansen, er det da heller ikke soleklart, i hvilket omfang domstolen har foretaget den nødvendige sondring mellem de to regelsæt. Godt nok anfører Byretten, at Hansen har ”bevaret skattepligten til Danmark”, hvilket viser, at der er tale om en fraflyttersag. Men når den derudover tillægger det betydning, at han ”benyttede boligen i Nordsjælland til overnatninger i forbindelse med sit erhverv som professionel golfspiller”, så er der tale om et kriterium, der kun har relevans i tilflyttersager.

Spørgsmålet er derfor, hvad det præcist er, Byretten har afgjort sagen efter? Er det både efter fraflyttereglerne og tilflytterreglerne, som SKAT, Statsadvokaten og Rigsadvokaten har gjort gældende overfor Den Særlige Klageret? Eller har Byretten kun afgjort den som en fraflyttersag og uden nogen nærmere sondring også anvendt argumenter, som ellers kun har relevans i tilflyttersager? Det står ikke klart, hvilket er ærgerligt og er med til at underminere borgernes retssikkerhed, når man tager de komplicerede regler og vidtgående konsekvenser i betragtning.

Det havde klædt retssikkerheden, om sagen var blevet genoptaget
Sagen mod Søren Hansen illustrerer de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der opstår, når man har en elastisk lovgivning, ”umoden” domstolsafgørelse og måske endda også en aggressiv (skatte)forvaltning. Overfor Den Særlige Klageret har SKAT, Statsadvokaten og Rigsadvokaten fx gjort gældende, at Byretten har været 180 grader rundt om sagen og vurderet den både i forhold til tilflytter- og fraflytterreglerne.

Men hvordan harmonerer det med, at Søren Hansens advokat ikke kan se den samme sammenhæng? Og hvordan harmonerer det med, at Byretten hverken har taget stilling til omfanget af Sørens Hansens eventuelle arbejde i Danmark eller forholdt sig til den såkaldte 180-dages regel, selvom begge er afgørende kriterier i tilflyttersager.

Niveauet når kafkaske højder, når SKAT i sit brev til Den Særlige Klageret af 11. september 2013 ikke kun gør gældende, at Byretten har ”været hele vejen rundt” om sagen, men også anfører, at tilflytterelementet slet ikke er relevant eller for den sags skyld prøvet i Byretten:

”Skattesagen vedrørende [Søren Hansen]er ikke en tilflyttersag om indtræden af skattepligt, men derimod en såkaldt fraflyttersag, der skal afgøre, om [Søren Hansen] er udtrådt af skattepligt til Danmark. Spørgsmålet om [Søren Hansen) har opholdt sig i 180 dage inden for en given 12 måneders periode er således ikke relevant for skattesagen mod [Søren Hansen] og behandles derfor heller ikke i hverken i København Byrets dom af 19. maj 2010 eller i Landsskatterettens afgørelse af 21. september 2012.”

Noget tyder altså på, at Byretten slet ikke har været ”hele vejen rundt” om tilflytterreglerne, som SKAT, Statsadvokaten og Rigsadvokaten ellers anfører. Måske det forklarer, hvorfor hjemlerne til Byrettens præmisser kun kan findes med lup. Det ville i den kontekst have klædt retssikkerheden, hvis Den Særlige Klageret havde ladet sagen genoptage.

Hvad nu, hvis sagen var afgjort som en tilflyttersag
Tilbage står det store spørgsmål: Hvad nu, hvis Den Særlige Klageret havde tilladt, at Søren Hansens sag kunne gå om som en tilflyttersag? Ville det have kunne vende sagen på hovedet, så han blev skattefri, præcist som det skete for Camilla Vest?

Svaret er: Måske. Det afhænger af det bevismateriale, som SKAT og Anklagemyndigheden ligger inde med. Men ligger vi SKATs oplysninger til grund, nemlig at Søren Hansen årligt deltager i 4-8 sponsorarrangementer, jævnligt har kontakt med sin danske manager og dagligt udøver golftræning under sine ophold i Danmark, så er der tale om et ”grænsetilfælde”, der kan gå begge veje.

I sagen mod Stephen Kinnock accepterede SKAT fx, at han kunne afholde 3 møder inden for 10 måneder samt håndtere enkeltstående mails- og telefonopkald. Det svarer til, at Søren Hansen kan deltage i 4-8 sponsorarrangementer indenfor 12 måneder og have sporadiske samtaler med sin danske manager.

Dertil kommer sagen mod Nikolaj Znaider, som ikke var skattepligtig af sin violintræning. Det kan tale for, at Søren Hansen heller ikke er skattepligtig af sin golftræning. Med andre ord: Sagen kunne være faldet ud til Søren Hansens fordel, hvis den blev vurderet efter reglerne om tilflytning, men der er også mange usikkerhedsmomenter forbundet hermed.

I lyset af, at Byretten  ikke har taget særskilt stilling til, om sagen mod Søren Hansen skulle vurderes efter tilflytter- eller fraflytterreglerne, og derfor heller ikke har været ”hele vejen rundt” om tilflytterreglerne, burde det i sig selv have været nok til, at Den Særlige Klageret skulle have givet tilladelse til, at sagen kunne blive genoptaget.

Fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv havde det været både klædeligt og glædeligt, da det nødigt skulle komme så vidt, at professor Aage Michelsen i sin næste artikel må tilføje domstolene til dem, som overser den fornødne sondring mellem tilflytter- og fraflytterreglerne.

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk