3. etape: ”Vildtreservatet”

På vej med Hjælperytterne på cykel fra København til Oslo. 170 erhvervsfolk. Vi samler ind til Gigtforeningen.

Dagens udgangspunkt: Linkjöping

Dagens destination: Örebro

Distance: (Planlagt 118) 126 km

Bananometer: 35 kg siden København

Det var hviledag. Turens korteste etape. Vejret og ruten var smukt. En enkelt byge, der ikke kunne tage humøret fra os, men dagen startede med højt solskin, da vi mødtes 8:45 på parkeringspladsen foran hotellet for at gøre klar til afgang.

Cyklerne blev lige soigneret engang – vi skal jo se godt ud. Kæden renses, olieres, hjulene pumpes, til man når sin foretrukne bar-grænse. Min er 7. Ind på rækkerne og så afsted.

Per Fløng tager aldrig fejl

Ruten bød på let medvind, og temperaturen var over de 15 grader. Vores kyndige fotograf og meteorolog, Per Fløng, kan forudse vejret, som ingen anden kan.

Vi kunne godt mærke gårsdagens kongeetape i lårene, men når man får kørt sig varm i de morgenstive lemmer, så er det som et lokomotiv, der bliver smurt og kører igen. Og så kunne vi jo trøste os ved, at det var en kort tur, der var i vente.

Når man kører sådan der, og alle har gode ben, formationen er knivskarp, og det hele bare kører godt, så glemmer man helt tid og sted og lårsmerter. Den bedste meditation i verden, hvis man spørger mig, og man kan godt gå hen og føle sig lidt høj og smålykkelig i låget.

Hjortens spring

Vi lå og kørte med en 28,5 i snit på ruten, og der var en del bakker, så det var egentlig ok. Det svenske naturområde bød på et stykke med naturreservat til højre og venstre – og dererjo også mange dyr i Sverige. De er smukke at se på, og først var holdet da også ved at falde i ave over en sød lille Bambi, der stod og så på os pænt fra vejsiden, men da vi senere mødte Bambis store mor, der gerne ville over vejen, og helst have vores forreste rytter, Viksi, med… Ja, så var der pludselig ikke så meget at falde i svime over længere.

Historien er, at vi kører, og rådyret kommer galopperende på siden af vejen, beslutter sig for at skråne ind over og løber ind i lille Viksi, størrelsesforhold 4 hjort til 1 Viksi.

Jeg tør ikke regne på sandsynligheden for sådan en freak accident, men jeg tror den er lav, omend rygter siger, at Team Rynkeby engang har haft lignende berøring med en flyvende hjort, der sprang over feltet.

Træning og teknik

Træning med holdet er hamrende vigtigt. For det er træning sammen i mange måneder, der gør os i stand til også i disse situationer, at holde hovederne kolde, huske hvad vi skal, tjekke, komme uden om situationen, tjekke for skader etc. Derfor træner vi sammen fra marts til juni, og det er vi rigtig gode til, så selv, hvis vi har styrt, at der ikke sker noget alvorligt. Sikkerheden først.

Nå, men rapporten melder altså en dejlig og spændende dag med smuk natur og god temperatur. Vi fik hakkebøffer til aftensmad og fællessang på parkeringspladsen med dagsaktuelt vers tilføjet til Hjælperyttersangen. 

Glæd dig til i morgen!

I morgen vil jeg forkæle jer med en ordbog i de tekniske udtryk og lidt om logistikken på sådan en tur her. Vi sover på forskellige hoteller hver aften og har en masse grej, der skal transporteres frem og tilbage, mest af alt og allervigtigst vores ”bagsmæk” (se, dette var en lille giveaway), som er vores lastbil, der åbner smækken bagtil og serverer eksotiske drinks og chips og måske også byder på lidt musik, hvis vi er heldige. Og Per Fløng siger, at vi får godt med solskin i morgen, men at eftermiddagen byder på en byge!